Oplægsholder: Erik Bahn, arkitekt MAA
Tid: Tirsdag den 23. september 2003 kl. 13:55
Sted: Handicapugen Aalborg Kongres & Kultur Center

Kvalitetssikring i byggeriets faser

Tak for invitationen til at komme her i dag, hvor jeg skal forsøge at uddybe følgende:
"Hvorfor er det vigtigt med kvalitetssikring - samt hvorfor er det vigtigt at bruge DS 3028 som værktøj?"

Jeg vil forsøge at dele mit indlæg op i følgende dele:
Samarbejdets betydning.
Kvalitet
Kvalitetssikring
Arkitektens rolle
Eksempler/erfaringer ved brugen af DS 3028
Processen (toget)
Vedligeholdelse.

Samarbejdet:
Her er mange faggrupper tilstede i dag - som alle er betydningsfulde i tilgængelighedsarbejdet - så derfor vil jeg indledningsvis focusere på samarbejdets og dialogens betydning og nødvendighed for et godt resultat.

-altså ikke udelukkende arkitektens rolle.

Samarbejde er vigtigt.
"Ingen kan alt - alle kan noget", som forfatteren Carl Scharnberg har udtrykt det.

Det gælder i høj grad også. når der er tale om at skabe tilgængelighed.

Vi er mange forskellige grupper, der skal arbejde sammen.

I forbindelse med "tilgængelighedsarbejdet" har jeg lyst til at vise jer følgende, som er forfattet af en svensk kollega - Elena Sire. Ved en konference i Stockholm i efteråret 1998 om "Design for tilgænge-lighed" præsenterede arkitekten Elena Sire, SAR, fra Kungliga Tekniska Hogskolan otte punkter, der appel-lerer til parternes gensidige forståelse og respekt.

Frit oversat lyder de:
Acceptér udfordringen - glem formaninger.
Sats på uddannelser - bekemp amatørisme.
Udnyt erfaringerne - fejltagelser er nyttige.
Beløn det bedste - klynk ikke over det dårlige.
Bliv enige om det fælles - stop indbyrdes skænderier.
Begynd med børnene - de har livet foran sig.
Mobilisér de voksne - alle har en opgave.
Lær alle at tænke på alle - det særlige er det generelle.

Holdningerne er vigtige.

Begynd med børnene - udtrykte Elena Sire.

Handicap er ikke en tilstand i sig selv, men noget man er eller bliver i forhold til et eller andet - f. eks. når vore fysiske omgivelser er forkert eller dårligt udformet.

Målsætning:
Målet for fysisk planlægning må være at tilvejebringe fysiske omgivelser, indretninger og hjælpemidler, så alle efter egen social tilpasning i optimal grad kan modvirke ulemper ved et handicap.

Et tværfagligt samarbejde imellem alle, som beskæftiger sig med planlægning og socialt arbejde er derfor absolut nødvendigt.

Efterfølgende vil af naturlige grunde blive præget af arkitektens syn på samarbejdet m.v., men vil også blive præget af arkitektens ønsker og forventninger til samarbejdspartnerne - arkitekten er som tidligere antydet kun en af de mange, som deltager i processen.

Kvalitet
inden vi går igang med begrebet kvalitetssikring vil jeg gerne sige et par ord om kvalitet - nej jeg vil hellere citere arkitekt Svend Estvad Petersen fra hans gode bog KVALITET TAK.

l forlængelse af dette skal nævnes, at dette byggeri fra 1912 - 15 p.t. ikke er særligt tilgængeligt. Det konstaterede jeg for et par år siden, hvor jeg sammen med Holger Kallehauge besøgte museet, for at se på de mange dejlige malerier, som er udført af de fynske malere.

Men også dette gode hus kan gøres tilgængeligt jfr. DS 3028, men det vil jeg komme til senere.

Mine egne erfaringer vedr. kvalitet stammer fra min tid som tømrerlærling i slutningen af 50'erne - her var kravet kvalitet tæt knyttet til den enkelte mester-svends eller tømrermesters renomé og hvis tømrerlærlingen og andre ikke forstod dette første gang - så var det om igen - og igen - hvor det var nødvendigt. Det husker jeg som datidens kvalitetssikring.

Kvalitetssikring:
Nutidens kvalitetssikring er p.g.a. mange medvirkende - behæftet med stor risiko for fejl -derfor har der siden 1986 været udarbejdet et cirkulære om kvalitetssikring i byggeriet, senest med Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet" fra maj 2001.

Bekendtgørelse af 23.03.2000 om kvalitetssikring af
byggearbejder.
Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. By &
Boligministeriet Maj 2001.

Anvendelsesområde: byggeri, som får offentlig støtte i.h.t. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. - Byfornyelse. - Statsligt byggeri.

Efterfølgende er en kort orienterende gennemgang af de krav der jfr. cirkulæret er gældende for offentligt byggeri, samt henvisninger til "Hjælpemidler til kvalitetssikring."

Ud over dette er der siden kommet en række publikationer m.v. vedr. kvalitet - hvoraf følgende skal nævnes:
"Kvaliteter i Byen" udgivet af Århus kommune marts 2003.
En flot lille bog med mange flotte foto og henvisninger - DS 3028 er ikke nænvt - men under "Råd og Vejledning" er medtaget "Tilgængelighed".

Andet byggeri, når vedkommende styrelser sætter bekendtgørelsen i kraft for byggearbejder hvortil der ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller hvor arbejdet helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove.

Kvalitetsomkostninger - et forsøgsbyggeri i ældre etageboligbyggeri - vedr. renoveringen af Prinsensgade 24, Christiansgade 18 og Rantzausgade 41 her i Ålborg. - Udarbejdet af Erhvervs og Boligstyrelsen maj 2003.

Byggeperiode m.v. var fra 1997 - 1998 - DS 3028 har af gode grunde ikke været medtaget i programmeringen (d. udk. september 2001), men der har ifølge Ålborg arkitekten Bjørk & Maigård heller ikke været stillet krav til tilgængeligheden ude eller inde hverken fra Bygherren eller Bygningsmyndighederne. Men når alligevel jeg nævner den her, så er det fordi, at der i materialets konklusion står:

Arkitektur. Process. Kvalitet - er en publikation, som i juni 2003 er udgivet af DAL. Målet med publikationen har været et debatoplæg, om hvad der skal til for at skabe arkitektonisk kvalitet.

En flot publikation med 9 eksempler på forskellige gode løsninger og som alle focuserer på nødvendigheden af samarbejdet.

Slutteligt vil jeg omtale "Tilgængelighed for dig og mig" fra Januar 2003. Udgivet af "BOPLAN" som er et landsdækkende planlægningsfirma. Den giver gode anvisninger på "Kvalitetskrav vedr. Tilgængelighed". Tidl. i dag omtalt af Søren Ginnerup - (ligger til deltagerne i konferencen).

At der p.t. focuseres meget på kvalitet er fornævnte eksempler på, men vi må nok konstatere, at en bevidst medtagen af tilgængelighed mangler flere steder.

Processen
Ser det sort ud m.h.t. tilgængelighed? - Nej det gør det ikke, det kunne naturligvis være bedre, men der er sat en proces igang - en proces, som jeg vil sammenligne med et tog - altså et lokomotiv med en række vogne efter sig. En del af disse vogne er allerede læsset med gode tiltag - togstammen er derfor allerede så tung, at den er svær at standse. Nogle vogne er fortsat tomme - dem skal vi have fyldt op med yderligere gode tiltag, som kan være en hjælp for bygherren og de projekterende arkitekter.

DS 3028
En af ovennævnte vogne er bl.a. læsset med DS 3028, som på foranledning af tidl. boligminister Jytte Andersen er udarbejdet som et værktøj for de projekterende, og som er udarbejdet i tæt samarbejde imellem handicaporganisationerne og byggeriets parter. Dette værktøj/DS 3028 blev i foråret 2002 udsendt af Praktiserende Arkitekters Råd til alle landets tegnestuer - en udgift på ca. 200.000,- for PAR. l samme forbindelse udarbejded PAR en handicappolitik for sine medlemmer.

Ydelsesbeskrivelser:
En anden vogn er læsset med ydelsesbeskrivelser udarbejdet af PAR og FRI.

De findes for Produktudvikling, Byfornyelse og Byggeri og Planlægning, som er udkommet i dec. 2002, og den vil jeg knytte nogle kommentarer til:

Ydelsesbeskrivelsen tager sit udgangspunkt i byggeriets planlægningsfaser.

Vores erfaringer med at bruge Planlægningsfaserne fra Byggeprogram til Hovedprojekt er gode. For det første stilles kravene tidligt - så de ikke bliver til irritation, men til inspiration for de projekterende:

DCFT
En tredie vogn er læsset med DCFT, som igennem sin korte levetid har sat en række aktiviteter igang vedr. bl. a. den fysiske planlægning.

Tilgængelighedskonsulenter:
En fjerde vogn er fyldt op med tilgængelighedskon-sulenter, bl.a. de 25, som DSI og DCFT har uddannet i det første halvår af 2003. Nogle er tilstede - hånden op.

Flere vogne:
Flere vogne er besat med repræsentanter fra HC org. m. fl., som alle gør sit til at toget fortsætter i den rigtige retning.

Eksempler:
Ved ombygningen af Det Kgl. Teaters nye scene, som blev udført af Kgl. Bygningsinspektør Jens Fredslund, (med ark. Bahn som Tilgængelighedsrådgiver), blev DS 3028 brugt igennem hele projekteringsforløbet med et godt resultat som følge, ombygningen fik Kulturministeriets tilgængelighedspris i 2002, men kravene i DS 3028 måtte gradbøjes med respekt for brugere og bygning - rampen fra fortov og til foyer blev på 1.18,7 og ikke 1:20, men p.g.a. den korte længde har det ikke givet problemer.

I.f.m. Opera projektet i Kbh. er der ikke fra Myndigheden - Kbh. Kommune - stillet krav ud over BR 95 i byggetilladelsen vedr. tilgængelighed.

Men Bygherren Mærsk Mc Kinley Møller og Hustru's Fond og ark. prof. Henning Larsen har besluttet at følge DS 3028 videst muligt.

Vi har været med i Projekteringsfaserne siden 2001 og vi har haft mange frugtbare dialoger med arkitekten, i de forskellige faser.

P.t. hvor der bygges, og hvor hovedprojektet er ved at blive gjort færdigt, har vi bl.a. en dialog vedr. afskærmningen af de fritstående trapper i foyeren -søges måske løst ved en hensigtsmæssig placering af hvilebænke.

Et godt tiltag, som jeg gerne vil nævne er Det Kgl. Teaters nye Skuespilhus i Kbh.

Her har man fra Bygherren og arkitekten Boye Lundgaard & Lene Tranberg's side fra starten vedtaget at følge DS 3028. Dette fremgår b.l.a. af det udarbejdede Organisationsdiagram hvor Tilgængelig-hed er medtaget på lige fod med øvrige Arbejdsgrup-per i projekteringen. Her er vi p.t. nået til Projektforslaget.

Som det sidste eksempel på at toget er sat godt igang, er fra den nye DR by i Ørestaden, her har Bygherren DR Radio i.f.m. valg af totalrådgivere til de 5 Segmenter:
- Segment O - hele området v/Vilh. Lauritsen
- Segment 1 - indre gade m.v. v/Vilh. Lauritsen
- Segment 2 - Nyheder og sport v/Dissing og Weitling
- Segment 3 - Teknik m.v. v/Gottlieb, Paludan og Nobel
- Segment 4 - Koncertsal v/Jean Nouvel
Kravet om at DS 3028 og DS - håndbog 105 vedr. udearealer er beskrevet i det generelle byggeprogram, samt kravet om, at de 5 totalrådgivere har ansvaret vedr. tilgængeligheden. De skal bl. a. dokumentere overfor Bygherren, at de har tilknyttet kvalificeret konsulentbistand.

Det skal her nævnes, at DSI indledningsvis har påvirket Bygherren godt.

I forbindelse med dette byggeri har vi p.t. i samarbejde med DCFT lavet en aftale om tilgængelighedsrådgivning med Dissing & Weitling.

Og jeg skal i slutningen af ugen have et møde med Projektchef Kaj toft og assisterende projektchef Per Anker Jensen vedr. en status på de øvrige Segmenter.

Ydelsesbeskrivelsen
er som tidligere oplyst udarbejdet af PAR og FRI først og fremmest for de projekterende teknikere, men i.f.m. uddannelsen af tilgængelighedskonsulenter under DSI og DCFT har vi anvendt/omskrevet indholdet til brug for konsulenter i deres arbejde som "Handicapkyndige tilgængelighedskonsulenter".

l beskrivelsen indgår også begrebet "Bygningskyndig tilgængeligheds rådgiver" - det kan være en arkitekt eller lign. som har erfaring med tilgængeligt byggeri -fl eks. de 5 arkitekter fra DSB og Frederiksborg Amt, som deltog i ovennævnte uddannelse.

De tomme vogne:
Som tidligere nævnt mangler der at blive fyldt noget i de tomme vogne:

Her vil jeg først nævne:

Revision af DS 3028.
Det er vigtigt, at DS 3028 fortløbende revideres, så det i videst muligt omfang er i takt med udviklingen på tilgængelighedsområdet i ind- og udland.

Dette vigtige arbejde må bekostes af det offentlige og ikke som p.t. af udvalgsmedlemmerne selv.

Revisionerne må i lighed med tillæg til BR 95 ikke koste noget.

Byggeteknik:
Den næste tomme vogn skal fyldes op med løsningsforslag til vigige byggetekniske detaljer - f. eks. afløb, under HC, højden på bundstykker, som også skal løse lyd - og/eller brandkrav, m.v. Her kan nævnes over 100 problemstillinger.

Udv. ved gader og veje mangler også detaljerede anvisninger til brug for de udførende brolæggere .

Det gælder også udformningen og placeringen af ledelinier for blinde og svagstseende.

De fleste af disse løsninger er udført i ind- og udland (som vi iøvrigt kan lære meget af), men vi mangler at få materialet samlet og udlagt digitalt til brug for alle. som ønsker at forbedre sin viden på området.
Med DS nuværende økonomiske situation uden tilskud fra det offentlige - bør dette arbejde henlægges til DCFT, som i et samarbejde med bl. a. By- og Byg, Byggecentrum, PAR enkelt personer m.v. efter min opfattelse vil kunne løse opgaven.

Ud over den gratis afbenyttelse på internettet ville det også være hensigtsmæssigt med papirudgaver til gratis udlevering hos kommuner og Amters tekniske forvaltninger, Byggecentrum, Byggemarkeder, Biblioteker, HC - org, DSI m. fl.

Ved en fælles indsats må det være muligt at skaffe penge til dette arbejde.

Flere tomme vogne:
Som bekendt kan et stærkt lokomotiv trække mange vogne - jeg kunne f. eks. også tænke mig én som på en god måde kunne løse de problemer, som mange familier p.t. er i, når de skal bygge om eller til i.h.t. Servicelovens § 102, og jeg kunne også godt tænke mig en vogn, som kunne være med til at sikre, at landets nye Nationalparker bliver tilgængelige.

Jeg kunne også godt tænke mig en vogn. evt. flere vedr. undervisningen af bygningshåndværkere, anlægsfolk, brolæggere, teknikkere på alle planer-ingeniører, konstruktører, arkitekter, byplanlæggere m.fl.

Sådan kunne vi i fællesskab sikkert blive ved lidt endnu, men det tillader tiden ikke.
Lad mig slutte med et citat af den franske Ark. professor Louis - Pierre Grosbois:

Tilgængelighed = Socialpolitik, kultur og byggeteknik.