Oplægsholder: Fuldmægtig Niels Friis Møller, Arbejdsmarkedsstyrelsen
Tid: Onsdag den 24. september 2003 kl. 10:20
Sted: Handicapugen Aalborg Kongres & Kultur Center

Lovgivning om kompensationsmuligheder

Indledning

Der er ikke min opgave her at definere begrebet handicap.

Men jeg vil berette, hvordan kokken Claus Meyer har defineret blindhed i Brøndums Encyklopædi.

Blindhed betegner, at et menneske ikke med sine egne øjne kan se. Ordblindhed og farveblindhed er udtryk for at et menneske har svært ved at læse og forstå ordene, henholdsvis ved at skelne mellem farver.

Fælles for den slags blindhed er, at personens sanselighed ofte skærpes, så den blinde i kraft af sine øvrige sanser ”ser” det som andre har for travlt til at forstå eller fornemme. For eksempel skønhed i duft, lyd, berøring eller smag. Fornemmelse for forskelle.

”Ligegyldighed er den værste form for blindhed”, hedder et ordsprog. Og med det går Claus Meyer videre og siger: Hastværket, det iboende krav om at spare tid, som præger flere menneskers liv, fører til at man registrerer uden dog at føle og erindre. Det værste ved det handicap er, at det netop ikke registreres som et handicap.

Hvor en blind støtter sig til sin førerhund, tror den travle, at han/hun kan selv. Det er derfor vi er så mange, der går den forkerte vej.


Konferencens titel er: Flere i arbejde – også personer med handicap

Hvilke redskaber har vi i lovgivningen hertil?

Der er to love at henholde sig til:

1) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2) Lov om kompensation til handicappede i erhverv

Pr. 1.juli 2003 er der sket følgende ændringer og udvidelser:

Bevilling af hjælpemidler, tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning.
Løntilskud til nyuddannede med handicap.
Mentorordningen.
Opkvalificering under ansættelse / Tilskud til introduktion ved ansættelse

Vedr. 1. Bevilling af hjælpemidler, tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning.

Ansvar, forpligtelse og kompetence vedr. arbejdsredskaber, hjælpemidler mv. har hidtil været kommunernes i henhold til Aktivlovens bestemmelser i §63 og §78.

AF har dog, i henhold til Lov om kompensation til handicappede, i en årrække rådet over en mindre ”strakspulje”, hvorfra arbejdsredskaber og hjælpemidler af afgørende betydning for udførelse af arbejdsopgaver eller gennemførelse af uddannelse hurtigt kunne bevilges. Puljen var baseret på efterfølgende refusion fra kommunerne.

Fra 1. juli 2003 er bevillingsansvar og –kompetence delt mellem kommuner og AF med udgangspunkt i, at den myndighed, der tager sig af beskæftigelsesindsatsen også har kompetencen til bevilling af hjælpemidler.
AF har således pr. 1. juli 2003 overtaget bevillingsansvaret f.s.a. forsikrede ledige i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 9:( vejledning og opkvalificering, herunder uddannelse) kapitel 10 (virksomhedspraktik) og kapitel 11 (ansættelse med løntilskud) samt generelt i forhold til beskæftigede, der er forsikrede.
Der er her tale om en ganske omfattende og betydelig opgave.
Vedr. kriterierne for bevilling af kompenserende hjælpemidler til arbejde/uddannelse samt arbejdspladsindretning fremgår af bekendtgørelsens § 127:
Stk. 1. Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Det skal bemærkes, at kriterierne vedr. kompenserende hjælpemidler i forbindelse med uddannelse, med den nye lov er ændret således, at det ikke længere er en betingelse for bevilling, at personen kan findes revalideringsberettiget. Denne klausul medførte i vid udstrækning at personer, der tidligere havde haft ufaglært arbejde, fik afslag på nødvendigt handicapkompenserende udstyr og altså derved blev udelukket fra at gennemføre uddannelse.

Det gjorde sig gældende i adskillige tilfælde for personer, der er ordblinde og derfor har behov for specielt IT hard- og software for at kunne gennemføre en uddannelse. Det kan i den forbindelse nævnes, at omtalte udstyr, ”ordblinderygsækken”, erfaringsmæssigt koster 35.000,- til 50.000,- kr. pr. person.

Der er således for disse mennesker sket en klar forbedring af mulighederne for at uddanne sig på lige fod med andre.

Vedr. 2. Løntilskud til nyuddannede med handicap.

Isbryderordningen er med lovrevisionen udgået af Lov om kompensation til handicappede i erhverv og indgår i kap.11 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ansættelse med løntilskud.

Finansieringen er således ændret til at ske via aktiveringsmidlerne.
Isbryderansættelse kan fremover få tilskud på kr. 100,- pr time i 1 år.

Der vil fremover ske en yderligere markedsføring af ordningen.

Vedr. 3 mentorordningen.

Ordningen er et nyt redskab i Beskæftigelsesloven, der såvel i forbindelse med uddannelse som arbejde, herunder isbryderansættelse, skal tages i betragtning. En udvidelse der blandt andet vil give mennesker med sindslidelser nye beskæftigelsesmæssige muligheder.

Vedr. 4. Opkvalificering under ansættelse (§158) / Tilskud til introduktion ved ansættelse (§161)

Det vedrører flere nye redskaber, der åbner mulighed for at støtte til en indsats på arbejdspladsen udover det forventelige og kan være af afgørende betydning for at efterfølgende ansættelse uden løntilskud er mulig.