Oplægsholder: Socialminister Henriette Kjær
Tid: Mandag den 22. september 2003 kl. 10:15
Sted: Handicapugen Aalborg Kongres & Kultur Center

Det Europæiske Handicapår i Aalborg

Handicapugen her i Aalborg er blevet til som et led i markeringen af Det Europæiske Handicapår - 2003. Det er værd at bemærke, at sam-arbejdet i EU ikke kun drejer sig om landbrugsstøtte og fiskekvoter! EU-samarbejdet kan også dreje sig om menneskelige og sociale spørgsmål, og i denne uge handler det om at sætte fokus på mennesker med handicap.

Det er vigtigt at sætte handicappede på dagsordenen. Men alt for ofte er det desværre sådan, at de historier, der når avisernes forsider, hand-ler om noget, der er gået galt. Det er godt at få historierne frem, så vi kan få gjort noget ved dem. Men det skal ikke være sådan, at man kun hører om handicappedes problemer.

Målet med Handicapåret er at sætte handicappedes vilkår på dagsor-denen, og der vil naturligvis både være gode og dårlige historier. Men jeg vil nu tillade mig at starte med det gode - så det gode eksempel kan fungere som rettesnor og være ét ideal for den vej, handicappoli-tikken skal bevæge sig.

For nogen tid siden så jeg et indslag i tv om to unge mennesker, Sabit og Farhang. De lider begge to af muskelsvind, og de har en indvandrerbaggrund. De to har startet deres egen virksomhed, som nogle af jer sikkert kender, nemlig Handicap-portalen.

Her formidler de kontakt mellem hjælpere og handicappede, der be-nytter handicaphjælperordningen, og de fungerer som konsulenter for handicappede og pårørende.
Portalen er blevet udbygget med nyheder, chatforum osv. Den har 150 besøgende hver dag og giver allerede et vist økonomisk overskud.

De to unge har nogle personlige egenskaber og nogle sociale kompe-tencer, som er en vigtig forudsætning for, at de er kommet så langt. De har stort gå-på-mod. Og de har været vedholdende - også når de har mødt modstand. De oplevede fx, at det var svært at få en bank til at forholde sig seriøst til deres ansøgning om et mindre lån til at starte virksomheden.

Men vilje og gå-på-mod gør det jo ikke alene. De to unge er også nået så langt, fordi de har fået hjælp til at komme gennem uddannelsessy-stemet, og fordi de gennem skånejob har fået erfaringer på arbejds-markedet.

Historien viser altså også, at indsatsen på handicapområdet faktisk bæ-rer frugt.
Som Sabit siger: »Handicappede kan sagtens leve et liv, som på man-ge måder minder om det, "normale" mennesker lever. Vi kan også ta-ge stilling til ting, der sker i samfundet og tage et ansvar. Vi skal ikke pakkes ind i vat.«

For mig at se beskriver Sabit dermed handicappolitikken, som jeg me-ner, at den skal fungere. Den skal nemlig skabe muligheder for, at mennesker kan udfolde sig og være med i samfundet.
Men selv om eksemplet har en "happy ending", så viser den også, at vi stadig har et stykke at gå - når fx de to unge har svært ved at få en seriøs behandling i banken.

Den type problemer handler ikke om finanslove og byggebekendtgørelser. Det handler derimod om holdninger. Om at se mennesket og dets ressourcer - og ikke kun et handicap. Det er altid svært at gøre op med indgroede fordomme, men det er ikke desto mindre det, vores opgave er.

Målet med Handicapåret er nemlig at sætte diskussioner og aktiviteter i gang, der kan påvirke holdninger til handicappede og føre til bedre og mere ligeværdige vilkår for mennesker med handicap. Handicap-pede skal kunne leve ligeværdigt og side om side med ikke-handicappede og med mulighed for at skabe sig en indholdsrig tilvæ-relse. Det er et handicappet samfund, der ikke kan give sine borgere lige muligheder!

Handicapugen i Aalborg er i denne sammenhæng et eksemplarisk ar-rangement, hvor der bliver rig lejlighed til mere dybtgående drøftelser af nogle meget væsentlige handicappolitiske emner.
Ved at få disse emner på dagsordenen kan vi sikre en bred opbakning til handicappolitikken. Det er nødvendigt, at der i samfundet er en bred folkelig opbakning. Det gælder både, når vi gennemfører lovgiv-ning og når vi diskuterer andre centrale politiske initiativer, der har til formål at kompensere handicappede for deres funktionsnedsættelse.

Men det gælder også på lokalt niveau, når der skal træffes beslutnin-ger i kommunalbestyrelser, i virksomheder og i andre lokale organisa-tioner og foreninger. Og især gælder det i alle dagliglivets mange si-tuationer, hvor vi møder handicappede på arbejdspladsen, i trafikken, i forretninger og ved offentlige arrangementer, hvor handicappede kan have behov for særlige hensyn eller foranstaltninger.

Regeringens handlingsplan for handicapområdet
Ved åbningsarrangementet for handicapåret offentliggjorde regeringen en handlingsplan for handicapområdet. Målet med planen er at skabe et samfund, der giver lige muligheder for alle handicappede. Vi vil ar-bejde på at skabe rammerne for, at handicappede og deres familier - som alle andre - får mulighed for at få dét, som de mener, er det bedst mulige liv.

Det overordnede tema for handlingsplanen er derfor tilgængelighed for handicappede. Ikke kun tilgængelighed i fysisk forstand, men også tilgængelighed til fx uddannelser, IT, osv.
Tilgængelighed handler netop om at skabe lige muligheder. Selv om man er blind eller sidder i en kørestol, skal man have de samme mu-ligheder som ikke-handicappede for at få en uddannelse eller bruge Internettet.

Det er afgørende at forstå tilgængelighed meget bredt. For selvfølgelig skal vi beskæftige os med tilgængelighed i fysisk forstand, men vi skal også arbejde for at sikre tilgængelighed til fx information og kulturtil-bud og til ny teknologi.

Vi kan som samfund ikke være tjent med, at der er barrierer, der for-hindrer handicappede i at deltage i samfundslivet.

Boliger til handicappede
Med regeringens handlingsplan på handicapområdet imødekommer vi den kritik, der i de senere år har været om mangelen på boliger til handicappede.
Jeg må sige, at vi her overtog en opgave, fra den tidligere regering, hvor der virkelig er behov for at gøre en indsats.

Kritikken har gået på den reelle mangel på handicapegnede boliger -og på den mangel på valgmuligheder, som dette indebærer.
Mange af de eksisterende tilbud er også for sølle! Det er ikke værdigt at tilbyde handicappede et liv på 5-10 m2 uden eget toilet og bad. El-ler at tilbyde unge handicappede et liv på et plejehjem blandt senile ældre.

Boligen er en vigtig del af et selvstændigt liv, og regeringen har derfor lagt stor vægt på at finde løsninger på boligproblematikken. Her er det vigtigt at huske, at mennesker med handicap har lige så forskellige øn-sker til deres bolig som alle andre. Og det må være et udgangspunkt for de løsninger, vi skal nå frem til.

Det er kommuner og amter, der har ansvaret for, at der er boliger nok til handicappede, og dette spørgsmål har derfor indgået i regeringens forhandlinger med amter og kommuner om den kommunale økonomi.

Resultatet er blevet, at der i regeringens aftale med kommuner og am-ter om deres økonomi for 2004 er opstillet en handlingsplan for ud-bygning af handicapboliger i de kommende år.
Målet er, at der i perioden frem til 2006 nyopføres eller renoveres 700 - l .200 boliger til handicappede. En del af handlingsplanen fik virk-ning allerede fra l. juli i år, og regeringen vil her i efteråret følge op på handlingsplanen.

Handicapportalen
Blandt handlingsplanens andre initiativer kan nævnes, at der arbejdes med at etablere en handicapportal på Internettet, hvor man på et sted skal kunne finde relevante oplysninger om handicapspørgsmål.
Handicapportalen skal være tilgængelig for alle, der har brug for at få informationer om handicapspørgsmål, og den vil løbende blive opda-teret, således at ministeriernes aktuelle informationer om handicap-spørgsmål bliver tilgængelige for alle.

Eksemplet med Sabit og Farhang viser jo, at ny teknologi kan give handicappede helt nye muligheder. Derfor ville det jo være helt ab-surd, hvis nogle handicappede skulle udelukkes fra at bruge de mulig-heder, fordi vi glemmer at tage hensyn til deres behov.
Vi kan som samfund ikke være tjent med, at vi får skabt en hel masse barrierer for, at handicappede kan deltage fuldt ud i samfundslivet.

Det er jo helt tydeligt, hvis vi ser på eksemplet med Sabit og Farhang, at de har en masse ressourcer, og at de ved, hvad der skal til. Og ofte kræver det kun en lille smule omtanke at sørge for, at handicappede kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre.
Det forventes, at handicapportalen kan tages i brug i 2004.

Tolkning for døve og hørehæmmede
Fra et mere specielt område kan nævnes, at regeringen arbejder for at give døve og hørehæmmede mulighed for tolkning til sociale begi-venheder.

Døve og hørehæmmede føler sig ofte isoleret fra det almindelige soci-ale samvær på grund af deres handicap. Det har vi i nogle år forsøgt at råde bod på ved at støttet et projekt, der har givet døve og hørehæm-mede udvidede muligheder for tolkning i sociale situationer - fx til en familiefest eller til kulturelle og kirkelige begivenheder.

Det har givet mange døve og hørehæmmede en helt ny livskvalitet med flere muligheder for at deltage aktivt i det sociale fællesskab.

Ordningen har været en stor succes, og regeringen arbejder nu for at etablere en permanent ordning, således at døve og hørehæmmede også fremover sikres muligheder for tolkning i sociale situationer.

Forbedring af ledsageordningen
Regeringen ønsker også at udvide ledsageordningen for handicappede. Ledsageordningen kan bl.a. forbedres ved at mindske den økonomiske belastning for den handicappede ved at have en ledsageordning. Det kan f.eks. gøres ved at dække billetprisen for ledsageren til et arran-gement, som den handicappede ønsker at deltage i.

Gælder om at ændre holdningen til handicappede
Men mange af de problemer, handicappede møder i deres hverdag lø-ses i virkeligheden ikke ved hjælp af ændringer i love og regler.
Det handler i stedet om den måde, vi forholder os til handicappede på. Som jeg nævnte i min indledning, er det et vigtigt mål at gøre op med indgroede fordomme og holdninger, som skaber barrierer i mødet mel-lem handicappede og ikke-handicappede.

F.eks. er det deprimerende at opleve underskriftsindsamlinger og naboprotester, når en kommune vil etablere et bofællesskab eller et væ-rested for handicappede. Det er et udtryk for, at fordomme og uviden-hed lever i bedste velgående. Specielt fordi vi har mange erfaringer for, at protesterne forstummer, når bofællesskabet først er etableret og det så viser sig, at det er muligt at leve side om side med handicappe-de, uden at det giver anledning til særlige problemer, og at det endog kan være en kilde til gensidig berigelse.

Det samme gør sig gældende på vores arbejdspladser. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har vist, at mange ikke ønsker at give plads for handicappede på deres egen arbejdsplads. Men hvis handi-cappede alligevel bliver ansat er det erfaringen, at kollegerne hurtigt lærer at værdsætte den indsats, som en handicappet medarbejder kan bidrage med.

Handicapåret forsøger at rykke ved fordommene - få de gode erfarin-ger bragt videre og få synliggjort handicappedes vilkår. Nationalkomi-teen for Handicapåret har iværksat en række aktiviteter, der har nået befolkningen. Fx har handicapbussen besøgt alle landets "amtshovedstæder", og der har været afholdt en lang række - meget forskelli-ge - aktiviteter, møder, handicapmesser etc. landet over. De mange lokale arrangementer har bidraget til at styrke og fasteholde interessen for at flytte barrierer.

Aktiviteterne i handicapåret har vist, at der ikke altid er behov for komplicerede løsninger, men at det ofte er almindelig omtanke, der kan forbedre dagligdagen for mennesker med handicap.
Og så har opmærksomheden forhåbentlig også været med til at fjerne nogle fordomme omkring det at have et handicap og tydeliggjort, at der først og fremmest er tale om medmennesker, som har behov for særlig støtte til at klare nogle opgaver.

Handicapugen her i Aalborg går et skridt videre, når den over en hel uge går i dybden med særlige problemstillinger indenfor handicapom-rådet. Og det er også vigtigt. Vi har brug for at få konkrete bud på, hvorledes man på forskellige måder kan imødekomme handicappedes problemer og behov, når der samtidig skal tages hensyn til den enkelte handicappedes helt individuelle personlighed, livsstil og muligheder.

Jeg ønsker jer alle held og lykke med denne opgave i de kommende dage - og så håber jeg at høre masser af historier om gode eksempler som Sabit og Farhang i de kommende år!