Tilgængelighed til bygninger

Den fysiske tilgængelighed til bygninger er et evigtgyldigt og altid aktuelt handicappolitisk tema. Mogens Hansen, boligdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet, slog i sit indlæg om regeringens handlingsplan for handicapområdet fast, at regeringen ikke vil gøre DS 3028 retslig bindende. „DS 3028 fungerer som en lov, der indeholder anvisninger til, hvordan funktionskravene om tilgængelighed for handicappede kan opfyldes. Men der skal være plads til fortolkning og individuelle løsninger i de enkelte byggesager,“ sagde Mogens Hansen.

På tilgængelighedsområdet fremhævede Mogens Hansen især to initiativer fra regeringens side: „Mange af de eksisterende bygninger er for lidt tilgængelige. Derfor skal byggelovgivningen strammes, så der selv ved mindre ombygning og renovering af bygninger tænkes på tilgængelighed,“ sagde Mogens Hansen. Han oplyste videre, at opstramningen vil betyde, at alle bygninger med offentlig adgang har en god tilgængelighed om 20-25 år.

Denne tidshorisont blev kritiseret af mange bl.a. Holger Kallehauge, der kaldte det vanvittigt: „Et tidsperspektiv på 25 år er utroværdigt, og det forpligter ingen politiker i dennes levetid.“

Regeringen vil desuden lave en mærkningsordning for alle offentligt tilgængelige bygninger. Ordningen skal fungere som en slags varedeklaration for bygningen, der fortæller, i hvor høj grad den er tilgængelig. Mogens Hansen mente, at mærkningsordningen vil presse de „dårlige“ kommuner til at forbedre tilgængeligheden, fordi mærkningen bliver en konkurrenceparameter, der kan hjælpe med at tiltrække kunder og nye borgere til kommunerne.

Mogens Hansens budskaber vakte dog ikke udelt begejstring blandt konferencens omkring 200 deltagere. Holger Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), kom med en kraftig kritik af regeringens handicappolitik. „Vi har måtte vente 14 måneder på en handlingsplan, som ikke engang er en rigtig plan. Der er ingen økonomiske midler, ingen langsigtede mål og tilmed vil regeringen ikke gøre DS 3028 retslig bindende,“ sagde Kallehauge og fortsatte: „Det er regeringens gave til os i anledning af Det Europæiske Handicapår! Forventer man, at vi skal være glade og sige tak for det?“

Ifølge Holger Kallehauge, som var formand for det standardiseringsudvalg, der i sin tid udarbejdede DS 3028 virker standarden ikke som „anvisningslov“, fordi teknikere og arkitekter har brug for klare rammer for kravene til tilgængelighed: „Der er betænkeligt mange fejl og uhensigtsmæssige løsninger i nyt byggeri, og det vil en retslig binding af standarden kunne gøre noget ved.“

Mogens Sundbøll, formand for Dansk Bygningsinspektørforening, samlede op på diskussionen om DS 3028 ved at konstatere, at selvom standarden ikke kan bruges til at stille juridiske krav over for en bygherre, så er det vigtigt, at kommunernes byggesagsbehandlere bruger den, når de skal vurdere, om en bygning er indrettet tilgængeligt. „Er man i tvivl, så se dog på DS 3028.“

En århushistorie om tilgængelighed
I Århus havde en café i forbindelse med en ombygning indrettet handicaptoilet i kælderen uden nogen mulighed for, at kørestolsbrugere kunne komme derned. Sagen har ført til en præcisering af bygningsreglementet: Der skal være niveaufri adgang til kørestolsegnede toiletter, hvad enten de ligger i kælderen eller på 1. sal.

Program for konferencen Tilgængelighed til bygninger