Rummelighed i folkeskolen

Dagens konferencen handlede om den rummelige folkeskole. Ud over oplæg fra salen var der forskellige workshopper.

Konferencen blev åbnet af Jørgen Eckmann, formand for DSI’s undervisnings- og uddannelsespolitiske udvalg. Han lagde ud med at meddele, at det ikke er let at gøre folkeskolen rummelig. Der er en hel del barrierer, der skal overkommes. Men dagens konference skulle netop bruges til at diskutere, hvordan man kan nedbryde disse barrierer. Flere af dagens oplægsholdere havde heldigvis også gode bud på, hvad der kunne gøres, og hvilke forhindringer det er vigtigt at være opmærksom på, hvis det skal lykkes at gøre folkeskolen til en rummelig skole.

Hvorfor, hvordan og hvor meget?

Dette spørgsmål drejede sig om folkeskolens rummelighed – et spørgsmål Stig Langvad, formand for DSI, efterfulgt af Uffe Toudal Pedersen, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen, og Niels Bertelsen, direktør i Kommunernes Landsforenings afdeling for uddannelse og ledelse, skulle give et svar på.

De var alle enige om, at folkeskolen skal være en skole for alle, og at det er vigtigt at bremse den nuværende udvikling med at sende børn med specielle behov ud af folkeskolen. For inklusion skaber forståelse og accept hos andre børn, og dermed også deres forældre. Samtidig er det med til at „…mindske distancen i samfundet, når alle børn går i samme skole og har samme udgangspunkt,“ som Niels Bertelsen udtrykte det. Og der er gode muligheder for at skabe rummelighed i folkeskolen, mente oplægsholderne. Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn, lave undervisningsdifferentiering og benytte sig af holddannelser skulle der være grobund for at møde det enkelte barns specielle behov og ønsker samt se dets ressourcer frem for svagheder. „Den rummelige skole bruger ikke tid på at finde plads til et barn på en anden skole, men på at finde plads inden for egne rammer,“ sagde Uffe Toudal Pedersen.

Det, der skal til for at skabe en folkeskole med denne grad af rummelighed, er bl.a. uddannelse og efteruddannelse af lærere. Niels Bertelsen foreslog, at det burde være obligatorisk med et specialpædagogisk emne på læreruddannelsen. Dette forslag blev bakket op af Stig Langvad, der mente, at „…det vil føre til, at flere børn umiddelbart får den uddannelse, de har behov for, også når det kræver anvendelse af særlige pædagogiske metoder, teknikker eller materialer.“

Rummelighed kræver handling

Fra at have hørt om ønskerne til en rummelig folkeskole, gik ordet videre til to forældre til handicappede børn, der fortalte om, hvordan de oplever folkeskolens rummelighed. Og den er ikke altid særlig rummelig. Manglende forståelse af børns handicap gør skolegangen vanskelig. Først når barnet mødes på dets egne præmisser og med forståelse for handicappets udtryk, kan der skabes en positiv udvikling. Rummelighed kræver aktiv handling fra skolens side. Eleven kan ikke skabe rummelighed alene.

Skoleudvikling og workshops

Før konferencens deltagere skulle ud i fire forskellige workshops, holdt Peter Ulholm fra KLEO (Center som arbejder med kompetencer, ledelse, evaluering og organisationsudvikling, red.) et oplæg om udviklingen i den pædagogiske diskurs gennem de sidste fire årtier. Derved fik han perspektiveret, hvordan skolen har udviklet sig, og hvor den er på vej hen. Det var hans opfattelse, at et af de afledte temaer af den nutidige pædagogiske diskurs er rummelighed. Et tema, han mente, var meget elastisk, og som derfor er nødt til at blive indkredset indholdsmæssigt.

Med Peter Ulholms ord „man skal gøre noget andet, hvis der skal ske noget andet“ kan det konkluderes på dagens konference, at der var en del arbejde at gå i gang med for at skabe rummelighed i fremtidens folkeskole.

Program for konferencen Rummelighed i folkeskolen

Ordstyrer: Poul Erik Petersen, direktør i De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

9.00	Ankomst, registrering og kaffe
9.30	Velkomst Jørgen Eckmann, formand for Undervisnings- og uddannelsespolitisk udvalg i DSI
9.40	Rummelighed hvorfor, hvordan og hvor meget? Uffe Toudal Pedersen, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen Stig Langvad, formand for DSI Niels Bertelsen, direktør i Kommunernes Landsforening
10.40	Når barnet har behov for støtte i skolen Oplæg fra to forældre til henholdsvis et barn med DAMP og et barn med synshandicap
11.00	Pause
11.15	Skoleudvikling – hvad gør vi, og hvor er vi på vej hen? Peter Ulholm, centerchef i KLEO – CVU København og Nordsjælland
12.00	Frokost
13.00-14.00	Workshop A – D (Husk at angive ved tilmelding hvilken workshop du vil deltage i)
14.15-15.15	Workshop A – D (Husk at angive ved tilmelding hvilken workshop du vil deltage i)
15.30-16.00	Opsamling og afslutning Jørgen Eckmann, formand for Undervisnings- og uddannelsespolitisk udvalg i DSI

Workshop A: PPR, udvikling og opgaver
Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening, og Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune

Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er i en spændende udvikling, hvor opgaverne spænder fra individuelt udredningsarbejde til generel rådgivning og støtte til udvikling af skolens rummelighed:

• Hvordan sikrer PPR uvildig rådgivning til den enkelte familie og kommunen på samme tid?
• Kan PPR rådgive familier om andet end skolevalg og pædagogisk og specialpædagogisk støtte?
• Hvordan kan PPR bidrage til, at skolernes almindelige undervisning bliver mere rummelig?

Workshop B: Klagesystemet
Stiftamtmand Ninna Würtzen, formand for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

Siden skoleåret 2001/2002 har vi haft et centralt uafhængigt klagenævn, som behandler klager over afgørelser om vidtgående specialundervisning. Undervisningsministeriet er sekretariat, og det er kun forældre, der kan klage til nævnet. Nogle centrale spørgsmål er:

• Hvordan vurderer nævnet, om et specialundervisningstilbud er kvalificeret og lovligt?
• Kan klagenævnets afgørelser anvendes til at nedbringe antallet af klagesager i fremtiden?
• Er der behov for at flytte grænserne for, hvem der kan klage, og hvad man kan klage over?

Workshop C: Skoleudvikling i praksis
Birgit Nielsen, skoleleder ved Hadsund Skole, og Gorm Sæderup, skoleleder ved Buskelundskolen

På Hadsund Skole tildeles ressourcerne efter en ny model, hvor der både er ressourcer til klasseundervisning og undervisning på hold. Holdene kan have forskellig størrelse og sammensættes på tværs af klasser og årgange ud fra kriterier om elevernes faglige niveau, interesse, sociale relationer og foretrukne indlæringsformer:

• Hvad betyder det for specialundervisningen og for undervisning af elever med særlige behov?

Buskelundskolen har fokus på sammenhængen mellem arkitektur og pædagogik. Skolen er kombineret børnehave og skole med børn ned til 3-års alderen. Børnene er meget forskellige – nogle meget udadvendte andre mere indesluttede. Hver lærer er primær kontaktperson for 10 børn:

• Hvordan sikrer skolen og lærerne, at alle børn får den fornødne voksenkontakt og oplever et skolemiljø, som understøtter barnets trivsel, person lige udvikling og læring?

Workshop D: Kvalitet i undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Birgit Kirkebæk, dr. pæd, og Jan Braskhøj, forstander for Ungdomsskolen i Utterslev

Birgit Kirkebæk taler om kvaliteten i den vidtgående specialundervisning, og om hvordan specialskolerne forvalter at være en del af folkeskolen:

• Hvilke kvalifikationer har eleverne, når de afslutter skolegangen?
• Hvordan skal den vidtgående specialundervisning lede eleverne videre i uddannelsessystemet?

Jan Braskhøj taler om, hvordan ungdomsuddannelserne bør være indrettet, så der er et tilbud til alle unge, også unge med vidtgående special-pæda-go-giske behov:

• Hvordan kan vi indrette en ungdomsuddannelse, så den er et godt tilbud?