Koordinator i Karlebo Kommunes handicapråd
Lola Hollesen
Tak. - Jeg hedder Lola Hollesen og kommer fra Handicaprådet i Karlebo Kommune.
Jeg mestrer desværre ikke powerpoint endnu, så I må nøjes med at jeg læser min tale, så jeg er sikker på, at få det hele med.
Stærkt presset af en aktiv brugergruppe, vedtog Byrådet i Karlebo Kommune i 1997, at oprette et Handicapråd. Det var Byrådets ønske, at udbygge kontakten mellem kommunens handicappede borgere og Byrådet. I Karlebo Kommune er Handicaprådet en selvstændig forvaltningsenhed, som skal rådgive Byrådet og kommunens forvaltninger og høres i alle spørgsmål, som har betydning for kommunens handicappede borgere.
I anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 valgte vi i Handicaprådet at afholde et arrangement om måneden fordelt over 10 måneder + Kulturnatten. Det blev altså 11 arrangementer i alt. Det var en kæmpesatsning, men vi valgte, at vi ville gøre det.
Vi udarbejde en projektbeskrivelse og søgte først om tilskud i Karlebo Kommune og fik det. Derefter søgte vi i Nationalkomiteen for Det Europæiske Handicapår 2003 - og vi fik også bevilget tilskud der.
Den overordnede titel for vores række af arrangementer var
“Fokus på mennesker med handicap”.
Formålet var
- at synliggøre og sætte fokus på de handicappedes vilkår
- at påvirke holdninger og skabe bedre dialog
- at fremme ligestillingen af kommunens handicappede borgere.
Der var gratis adgang til samtlige arrangementer, og de blev holdt på forskellige lokaliteter rundt om i kommunen.
I Karlebo Kommune startede vi Handicapåret den 20. januar i Rådhuskælderen på Karlebo Rådhus med et foredrag af Lotte Rømer, som er musiker og entertainer.
I projektbeskrivelsen var dette arrangement beskrevet som - “en kendt og populær handicappet person”.
Formålet var
- at vise, at et handicappet menneske også kan have succes og leve et spændende liv,
- og at man som handicappet også bidrager til samfundet.
Endvidere var ideen, at dette arrangement skulle tiltrække mange mennesker, og således give god PR til resten af arrangementerne.
Det blev en spændende aften, der viste, at man selv med et meget alvorligt hørehandicap kan meget. Lotte Rømer har nedsat hørelse med 75%. Lotte Rømer underholdt både med musik og sang, og hun spillede et dejlig stykke musik på Rådhusets flygel. Derudover fortalte hun levende og engageret om sit liv. Den efterfølgende debat ville ingen ende tage, og det viste klart, at der er et stort behov for at udbrede kendskabet til hørehandicap.
Der var 55 personer til stede ved dette arrangement. Der var ingen presse til stede ved selve arrangementet, men der havde været god pressedækning inden.
Vores 2. arrangement var den 17. februar i Rådhuskælderen på Karlebo Rådhus. Det var et foredrag med Formand for Det Centrale Handicapråd, Palle Simonsen, med titlen “Hvad sker der på handicapområdet?”
I den indsendte projektbeskrivelse for dette arrangement havde vi som formål:
- at synliggøre, at voksne har fordomsfri og positive holdninger til mennesker med handicap, så længe det drejer sig om befolkningens generelle syn på mennesker med handicap.
- at synliggøre, at voksne, når det drejer sig om specifikke spørgsmål, som personligt berører dem selv, så er der mange negative holdninger til befolkningens syn på mennesker med handicap.
Formanden for Det Centrale Handicapråd, Palle Simonsen, kom til vores arrangement med et ualmindelig godt debatoplæg, som satte en god og spændende debat i gang.
Debatoplægget belyste bl.a., hvordan man i 1980 besluttede at gå fra den gamle institutionsbaserede handicapforsorg til en mere dynamisk handicapforståelse, der definerer handicap, som resultatet af mødet mellem et menneske med funktionsnedsættelse og samfundets indretning. Forskellen mellem de to måder at forstå handicapbegrebet på, handler om at erkende, at svag ikke er noget, man er i kraft af sin funktionsnedsættelse.
Svag er noget man bliver, fordi omgivelserne og den måde vores servicetilbud er indrettet på, udgør en menneskeskabt begrænsning, som forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at realisere sig som menneske, og som samfundsborgere. Svagheden er ikke noget handicappede mennesker fødes til at bære på, men som påføres dem gennem andres handlinger eller mangel på samme.
Palle Simonsen talte endvidere om voksnes holdninger til handicappede mennesker, om handicappede på arbejdsmarkedet, uddannelsesområdet, boliger til yngre handicappede, tilgængelighed til offentlige transportmidler, om handicappolitik, om Handicapåret, om regeringens handlingsplan på handicapområdet, o.m.m.
Vi vurderer arrangementet som en succes, debatoplægget var utrolig inspirerende, og der blev givet nogle gode fyldestgørende svar af PalleSimonsen.
I det 3. arrangement var arbejdstitlen “handicappede og dyr”.
Formålet var
- at belyse, at hunde f.eks. kan gøre hverdagen væsentlig lettere for en handicappet og kan samtidig være en ven for livet.
- at sætte fokus på hvilken støtte og opbakning, det er at få hjælp af en servicehund eller en førerhund.
Frank Naumann og Lise Lotte Christensen fra foreningen Servicehunde til Handicappede havde inviteret Mette og hendes hund, Sahva.
Frank og Lise Lotte fortalte meget levende om deres arbejde med hundene. Mette supplerede ind i mellem og vi fik flere demonstrationer på, hvordan Mette og Sahva arbejder sammen.
Efter pausen fortalte Lene F. Andersen, der er blind og har førerhunden Bongo, om deres liv sammen. Lene og Bongo demonstrede også deres samarbejde. Det er en vigtig forudsætning for en blind, at have en førerhund, hvis de vil ud og opleve noget. Der kom 60 personer denne aften, der var flere familier med børn. Det var en stor succes.
Det 4. arrangement blev afholdt den 9. april på Sundhedscenter Mergeltoften med titlen “Min arbejdsplads - Dit hjem”. I projektbeskrivelsen havde vi som formål:
- at fokusere på, hvad der kan gøres for at forbedre hjemmehjælpernes arbejdsvilkår, når de er i borgernes hjem.
- at fokusere på, hvornår det er for meget for en borger, når hans/hendes hjem skal ændres til en arbejdsplads.
Til dette arrangement havde vi inviteret en borger, en hjemmehjælper, en ergoterapeut, en distriktssygeplejerske og formanden for social- & sundhedsudvalget til en paneldebat, som skulle belyse, hvad det er, der sker, når borgerne bliver så dårlige, at de ikke kan klare sig uden en lang række hjælpemidler, som hjemmehjælperne skal bruge i deres arbejde, og derfor er nødt til at lave store ændringer i borgernes hjem.
Alle indlæg fra panelet var gode og provokerende, og der kom fokus på det, at ændre og flytte rundt i borgernes hjem, for at få plads til hjælpemidlerne, således at det samtidig vil give hjemmehjælperen så gode arbejdsvilkår som muligt.
Det skal gøres så nænsomt som muligt for borgernes skyld, så borgerne kan bevare deres selvværd. Hvis alle tænker sig om, kan det godt gøres på en måde, så det gavner hjemmehjælpernes arbejdsvilkår, og uden at borgerne synes, at deres hjem er helt ødelagt. Vi havde inviteret hele social- og sundhedsudvalget til denne debat og der var 3 ud af 7 til stede, og der var komme 38 borgere for at deltage i paneldebatten.
Den givende paneldebat og den gode diskussion, der var bagefter, hvor mange gode spørgsmål kom op, var med til at gøre dette arrangement til en succes.
Det 5. arrangement var en Minimesse, der blev afholdt den 15. maj i NKK-Hallen i Nivå fra kl. 11.00 - 19.00. I projektbeskrivelsen var arbejdstitlen “Forældre til et handicappet barn”.
Formålet var
- at belyse, hvordan man klarer det, når man får at vide, at man får et handicappet barn.
- at belyse, at der er mange problemer, men også, at der er “de store sorger og de mange glæder” man har med et handicappet barn.
I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse valgte vi ikke at fokusere så meget på sorgerne, men derimod på at vise, hvilke muligheder handicappede børn har.
Minimessen blev åbnet af viceborgmester Ole Marthedal. Der var deltagelse med stande og boder af følgende: Foreningen for senhjerneskadede børn, Rygmarvsbrokforeningen, AB Handic Help, Dansk Blindesamfund, Børnecentret (Frederiksborg Amt), Kommunikationscentret (Frederiksborg Amt), Legeteket (Nivå Bibliotek), Mini-crosser, Vela, Etac Kørestole, Coloplast, Spastikerforeningen samt kommunens egne ergoterapeuter og børnefysioterapeut.
Der var opsat et sanserum, så raske børn kunne prøve, hvad det ville sige at være et handicappet barn. I mellem kl. 13.00 og 16.00 var der underholdning af ballonklovnen Smingo.
Messen var velbesøgt hele dagen. Ca. 300 lagde vejen forbi. Der var mange skolebørn, der besøgte messen og fik mulighed for at prøve forskellige hjælpemidler, bruge talemaskine, finde vej som blind o.s.v.
Minimessen var en succes og vi fik synliggjort og afmystificeret det, at være et handicappet barn.
Det 6. arrangement blev afholdt den 27 maj på Nivå Bibliotek og var om Handicappede på arbejdsmarkedet.
Formålet var
- at belyse, hvordan det er at have et arbejde, selv om man er handicappet.
- at forsøge at belyse, hvorfor det er så vanskeligt for handicappede at få et arbejde.
Vi begyndte med at høre Maja Wachmann, der er blind, som er ansat på en af skolerne i Karlebo Kommune som talepædagog. Maja’s livshistorie viste med tydelighed, at det er muligt at få en uddannelse og siden et job, selv om man har et handicap. Det er meget svært, men de kan lade sig gøre.
Derefter blev ordet givet til Jakob Vejleskov, der er Amtsgøjler i Københavns Amt, til Torben Persson, der er jobkonsulent og Peter, der er Jakob’s arbejdsgiver. De havde valgt at fortælle Jakob’s historie som en dialog, hvor de spillede forskellige roller.
Jakob har sklerose, og gennem stykket, som de havde udarbejdet specielt til denne aften, fik man fortalt en historie, der karikerede sagsbehandlere og viste, at det ikke er nemt at gennemskue systemet. Afslutningsvis gav Jakob en prøve på sin gøjlerkunst. Jakob var en dygtig gøjler.Det var en herlig aften, hvor 32 personer var kommet, og formålet med arrangementet blev opfyldt med succes.
Det 7. arrangement var den 4. august i Rådhuskælderen og titlen på arrangementet var “Mød en Olympiade-guldvinner”. I projektbeskrivelsen var arbejdstitlen “Handicap og Sport”.
Formålet var
- at belyse, at handicappede kan dyrke sport på mange niveauer, både på elite - og motionsplan.
Martin Enggaard Pedersen, der er blind, fortalte om de paraolympiske leje i Sidney i 2000, hvor hans hold vandt guldmedaljer.
Han fortalte levende og engageret om sin sportsgren, Goalball, som ikke-handicappede har svært ved at mestre. Vi fik også et indblik i det kæmpe arbejde, der ligger bag et arrangement, som en para-olympiade. F.eks. er der et stort antal af frivillige, der udfører et kæmpe arbejde, for at det overhovedet kan gennemføres.
Jesper Hviid, der var Frederiksborg Amts idrætskonsulent, tog derefter mikrofonen, og han fortalte informativt om mulighederne for at dyrke handicapidræt i Frederiksborg Amt.
Alt i alt et vellykket arrangement, desværre kom der kun 25 personer for at høre det spændende foredrag.
“Kom med på en sejltur i Nivå Havn” den 14. august. Dette arrangement lå i forlængelse af det forgående, idet vi ville vise de muligheder, der er her i kommunen for at dyrke en konkret handicapsport nemlig handicapsejllads. Flemming Hundstrup fra Nivå Bådelaug fortalte om de to både man råder over “Olsen Twin” hedder typen.
De handicappede mennesker, der sejler i klubben er medlemmer ligesom alle andre, og at det overhovedet kan lade sig gøre skyldes, at der er mange, der yder en frivillig indsats i ny og næ. På grund af vejret denne augustdag, var det ikke muligt at få en prøvetur. 26 personer trodsede den kraftige blæst. Et godt og informativt arrangement.
Kulturnatten - den 5. september i Karlebo Kommune - i Rådhuskælderen med titlen “Hulegøjlerne”
Formålet var
- at synliggøre, at handicappede kan udtrykke sig kunstnerisk.
Vi havde inviteret Hulegøjlerne, som er en gruppe udviklingshæmmede, der i flere år har optrådt som gøjlere. Det blev et meget fornøjeligt indslag i Kulturnatten. Der blev ligget på tegnestifter, gået på knust glas, spyet ild og meget mere. Mange af de tilstedeværende var børn, og de morede sig herligt. Showet bragte smil, glæde og forundring i alles hjerter, og viste, at Hulegøjlerne bestemt kunne udtrykke sig kunstnerisk. Der var 60 personer, der overværede showet. Det var bestemt en succes.
Det 10. arrangement blev afholdt den 9. september på Nivå Bibliotek med titlen “Forældre med handicap”.
Formålet var
- at belyse, hvordan det, som handicappet forælder, er at have børn.
- at belyse, hvordan det er at leve med og forstå, at ens forældre er anderledes end de andre børns forældre.
Marianne Rosenvold, der har en funktionsnedsættelse på grund af sklerose, har været enlig mor til 2 børn. Marianne fortalte på godt og ondt om sit liv. Hun belyste mange aspekter og havde en stor viden, som hun villigt delte ud af. Hun berørte mange problematikker, ikke mindst risikoen for at blive stemplet, som uegnet som forældre.
Derefter fortalte højskoleforstander Ole Lauth, der er søn af en far, der var spastiker, meget levende og spændende om, hvordan hans forældre havde mødt hinanden i en tid, hvor de fleste handicappede blev forvist til institutioner. Ole Lauth er i dag forstander på Egtmont Højskolen, der iøvrigt blev grundlagt af hans far, og han er således stadig i tæt berøring med handicapområdet.
Kun 16 mennesker besøgte biblioteket denne aften. Men vi ser det som et succesarrangement, idet der ikke var tid nok til at høre alt det spændende de to foredragsholdere havde på hjerte og de tilstedeværende var interesserede og engagerede i emnet.
Det 11. og sidste arrangement blev afholdt den 17. november i Rådhuskælderen med titlen “Fokus på detaljen”. Dette arrangement havde arbejdstitlen “Tilgængelighedens store betydning i forhold til de handicappedes livskvalitet.
Formålet var
- at belyse, hvordan tilgængeligheden begrænser eller åbner muligheder for handicappede.
Borgmester Olav Aaen åbnede aftenen med en lille tale, hvor han bl.a. roste Handicaprådet for den flotte indsats i Handicapåret. Borgmesteren blev under hele foredraget og deltog aktivt i debatten bagefter.
Eva Glistrup, der er rygmarvsskadet, fortalte om et nyt tiltag på Internettet - “Tilgængelighedsbasen”. Hun fortalte humoristisk om emnet og viste på en storskærm, hvordan man i praksis benytter Tilgængelighedsbasen. Der er nu mere end 1300 steder i basen. Man kan selv anmelde steder til basen, og det er nemt at gøre det. Der henvises hele tiden til, hvordan man skal gøre.
Arkitekt Lars Boje fra Center for Tilgængelighed fik ordet og fortalte og viste lysbilleder, der levende illustrerede, hvordan bygninger, veje m.m. kan gøres tilgængelige og det på en arkitektonisk måde. Hvis bare bygherrer og kommuner ville tænke tilgængeligheden ind i projekterne, når de bygger, vil det blive både billigere og pænere at se på.
Der var flere byrådspolitikkere til stede udover borgmesteren og i alt var der 58 personer til arrangementet. Det var en god aften, der både var informativ og spændende, idet debatten ind i mellem blev lidt heftig. En god afslutning på Det Europæiske Handicapår 2003 i Karlebo Kommune.
Udover alle arrangementerne har det krævet en masse andre ting. Fra at vi i sommeren 2002 holdt en brainstorming og frem til nu, hvor det hele er overstået, så har der også været markedsføring og PR på arrangementerne.
I januar 2003 var vores plakat og vores foldere, som omtalte samtlige arrangementer, blevet trykt. De blev delt rundt på biblioteker, skoler, børneinstitutioner, hos læger, tandlæger, fysioterapeuter, på sygehuse, på Rådhuset og andre steder i amtet, hvor vi kunne komme til det.
Vi har haft store plakater hængende rundt om i kommunen, på steder, hvor der kommer mange mennesker bl.a. på Rådhuset, på biblioteket, på skoler o.s.v.
Vi har brugt Nationalkomiteens Kalender på Internettet, vi har brugt vores egen hjemmeside. Alle arrangementer har været nævnt i kommunens arrangementskalender, der trykkes i lokalavisen og er på Internettet.
Til hvert arrangement har vi sendt pressemeddelelser til vores 2 lokalaviser, Uge Nyt og Ugebladet, til Søndagsavisen og til Frederiksborg Amts Avis.
I forbindelse med arrangementet med Palle Simonsen og det med hundene har vi sendt pressemeddelelser og brochurer til TV2 Lorry, DR, TV2's Go’morgen Danmark og Go’aften Danmark. Det blev fulgt op af telefonsamtaler. Det lykkedes dog ikke, at få det bragt i TV.
Til Minimessen lykkedes det os, at få TV2 Lorry ud og filme og samme aften blev der vist et indlæg om Minimessen.
Det har været et “hårdt arbejde” med megen koordinering og holden fast, så alt kunne gå som det skulle. Selv om det har været hårdt, så har det også være lærerigt, og det har i hvert fald været sjovt. Det har været dejligt, at det lykkedes så godt.
Nu gælder det så om, at vi kan få så meget, som muligt ud af Det Europæiske Handicapår.
I Karlebo Kommunes Handicapråd har det været vigtigt for os, at vi fik sat fokus på de handicappede borgeres vilkår, så politikkerne bedre kan få øje på problemerne, som de skal løse.
Vi har nogle gode politikkere i Karlebo, hvor vi har fået en handicappolitik vedtaget af Byrådet i 2001. Men, det er jo ikke nok, at man får handicappolitikken vedtaget, det gælder også om, at få den ført ud i livet. Det er straks sværere, derfor mener vi, i Handicaprådet, at Det Europæiske Handicapår 2003, skal blive en god platform til at vi kan komme et godt skridt videre på vejen frem imod en virkelig god kommune, hvor der automatisk bliver tænkt “handicappedes vilkår” ind i alt, der vedtages i Byrådet.
Handicapåret har helt konkret gjort det, at Karlebo Kommune nu er ved at lægge sidste hånd på en Handicapguide over kommunen, vi har fået forbedret tilgængeligheden til Rådhuset, og fået flere handicapparkeringspladser.
Handicaprådet i Karlebo Kommune ønsker, at der i de nærmeste år fra Det Centrale Handicapråd og fra DSI fortsat vil blive arbejdet ihærdigt, og gerne med følgende punkter:
- Tilgængelighed på alle områder - for at handicappede kan opnå at få et normalt aktivt liv. Det er vigtigt at fastholde fokus på det handicappolitiske område over en lang periode.
- Der er mange på arbejdspladserne, der ikke er positivt indstillet overfor at skulle arbejde sammen med en handicappet. Det siger meget om, at der er lang vej endnu, her er det politikkerne, der skal gøre noget, men de skal nok huskes på det mange gange.
- Hvis Det Centrale Handicapråd og DSI vil arbejde for en holdningsændring ved at skabe dialog og igangsætning af nye handicappolitiske initiativer, for at tilføre ny dynamik på handicapområdet, så skal der nok blive arbejdet hård fra de lokale handicapråd ude i kommunerne.
- Handicapåret bør bruges positivt og som påskud til at sætte nye tiltag igang.
Så har vi en bøn til Regering og Folketing, og det er, at når der udarbejdes nye love, så skal de være brugbare i kommuner og amter. Det kan altså ikke nytte, at man i en lov bruger ord som kan/bør, der skal stå, - SKAL - ellers er loven ikke så meget værd, som det papir den er trykt på. Der har vi et godt eksempel med Dansk Standard 3028, som skal være en lov.
Det er ikke nok med gode intentioner, det skal udtrykkes klart, ellers gavner lovene ikke noget og de handicappede får ingen glæde af alle de fine ord.
Socialminister Henriette Kjær har udtalt, at mennesker med handicap skal behandles med værdighed, og at man ikke må glemme, at handicap vedrører os alle. Regeringen lægger vægt på, at vi i fremtiden i højere grad skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og potentialer. Det vil sige - på den handicappedes præmisser. Hvis dette bliver gennemført i alle kommuner, så vil der være opnået en hel del forbedringer på Handicapområdet. Er det noget man kan love fra regeringens side, at man vil gøre brugbart i kommunerne?
I Handicaprådet i Karlebo Kommune håber vi meget, at Det Europæiske Handicapår 2003 kan være med til at få sat noget igang, der vil gavne de handicappede borgere i Danmark. Det skal gøres nu, imens der stadig er fokus på området.
Jeg vil afslutte med, at sige tak til Nationalkomiteen for det store arbejde de har gjort i løbet af hele året. Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle i hele Danmark, der har været med til at få sat fokus på handicapområdet.
Tak, fordi I hørte på mig!
(det talte ord gælder)