Formand for DSI

Stig Langvad

Jeg vil gerne sige tak til arrangørerne, som bl.a. er mig selv, for at få denne adgang til at kommentere Det Europæiske Handicapår 2003 – set i bakspejlet, hvor klogskaben jo oftest er størst.

Man kan vælge at sige: Det var så det!

Eller hvad?

Nej, selvfølgelig kan man ikke det, og selvfølgelig var det ikke bare det. Men lad mig starte med at erkende, at det var ikke så ringe endda, det Handicapår - som vi siger hjemme i Jylland.

---- ----

Det har været et år med muligheder.

Det er nu snart et par år siden, at vi i DSI første gang havde en snak om, hvad vi skulle bruge Det Europæiske Handicapår til. En af DSI’s amtsformænd bidrog den gang med denne kommentar: ”Hvad skal dét nu til for? For os er det da handicapår hvert år!”

Det har han jo sådan set ret i. Hverken han eller jeg blev mindre handicappede nytårsaften. Forholdene for mennesker med handicap forandres heller ikke i løbet af ét år. Og handicaporganisationerne gør, hvad de kan for handicapsagen, hvert år.

Men det er godt en gang i mellem over længere tid at kunne lægge lidt flere kræfter i – og frem for alt, at gøre det sammen med andre. Sammen med f.eks. lokale politikere, embedsmænd og borgere, der måske ikke normalt har særlig meget fokus på handicap. De har kunne forholde sig til de principielle spørgsmål, der skal finde en praktisk løsning i det daglige - i landspolitikken, i amterne, og i det lokale. Det være sig normalisering, rummelighed, integration, rettigheder, tilgængelighed og ligebehandling.

Dertil kommer muligheden for mere systematisk at udveksle erfaringer med andre europæiske lande – og muligheden for at støtte hinanden i at lægge pres på for nødvendige ændringer i vores fælles Europæiske Union.

Det Europæiske Handicapår 2003 gav os disse muligheder. Og det var godt.

--- ---

Det har været et år med aktiviteter.

Vi har allerede hørt om nogle af de lokale aktiviteter, der blev arrangeret gennem året – og vi har hørt lidt om Buskaravanen – eller rettere buskaravanerne. DSI’s amtsafdelinger bidrog aktivt til det hele.

I DSI valgte vi i fællesskab, at året skulle bruges til at sætte yderligere fokus på tilgængelighed.

I DSI's amtsafdelinger tog lokale tillidsfolk ud og fotograferede eksempler på dårlig tilgængelighed – og på de gode løsninger. Billeder og tekst blev dels samlet på en fælles, landsdækkende hjemmeside, dels på en række plancher, sådan at hver af vores 15 amtsafdelinger kunne fremvise de lokale forhold.

Tilgængelighedsgalleriet – kaldte vi projektet. Hjemmesiden er godt besøgt – og plancherne er blevet vist og diskuteret ved et hav af møder landet over. Og de er blevet brugt af flere aviser som illustrationer til deres artikler om aktiviteterne i Det Europæiske Handicapår.

Galleriet havde premiere, da Handicapårets Buskaravane kørte fra amt til amt i maj måned. Her fungerede det sammen med DSI-Ungdoms aktivitet, ”Prøv et handicap”, hvor tilskuerne selv kunne prøve at forcere hindringer i en kørestol eller at navigere rundt som ”blind”. Eksemplets magt er stort. Det rykker på folks holdninger. Det flytter fokus fra teori til realitet.

Med Buskaravanen og Tilgængelighedsgalleriet kom tilgængelighedsspørgsmålet ud til lokalsamfundene. Vi har oplevet en bred interesse for sagen, som vi nok skal arbejde videre med efter devisen: handicapår – hvert år.

----- -----

Det har været et år i lyset af regeringens handlingsplan.

Den danske del af Handicapåret blev jo officielt åbnet ved en konference for nøjagtig ét år siden, hvor regeringen offentliggjorde deres handlingsplan for året.

Og nu, hvor vi afslutter året, er det vel naturligt så at kigge lidt på planen – og se, hvordan den klarede sig. Det har regeringen allerede selv gjort i en afrapportering til Folketinget – og de mener selv, at have klaret, hvad der skulle klares. Og regeringen mener, at den har gjort det rigtig godt.

Vi er nok ikke helt enige (igen lidt jysk undertone) - men er dog, på visse punkter, heller ikke helt uenige.

På åbningskonferencen udtrykte jeg DSI’s skuffelse over regeringens handlingsplan. Den blev præsenteret med stor selvtilfredshed fra regeringens side, som en toptunet Jaguar – sådan en XJ8 med 400 heste. Jeg tillod mig at kalde planen en Jaguar med en motor fra en Trabant – og det blev minister Bendtsen vist lidt utilfreds over. Det var måske heller ikke så pænt gjort.

Men vi havde vitterligt forventet noget mere. Vi havde forventet flere langt sigtede og konkrete mål, udstukket over forskellige tidsrammer - bundet sammen med økonomiske overvejelser og prioriteringer.

Vi fik en opsamling af en række initiativer, der allerede var taget – og så lidt mere. Udmærkede ting, men allerede den gang vidste vi, at det ikke var nok, hvis udviklingen skulle speedes op.

Vi havde håbet, at regeringen havde erkendt, at der er brug for en længere række af handicapår.

Men OK. Trabanten gik ikke i stå. Den har på mange områder vist sig som en ihærdig slider, der tydeligt drømte om at være en Jaguar.

Jeg vil gerne komme ind på nogle af planens politikområder. Jeg vil pege på nogle af de steder, hvor der er sket gode ting – og knap så gode ting – eller ingenting. Jeg vil kigge lidt på boligområdet, tilgængeligheden, arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet. Og så vil jeg slutte med at sige noget mere om den europæiske dimension.

---- ----

Det var et år med fokus på boligsituationen.

På boligområdet, er det lykkedes for handicaporganisationerne at skabe og til dels fastholde en politisk opmærksomhed omkring den problematiske boligsituation for mange mennesker med handicap. Handicapåret er blevet brugt til at få formuleret og vedtaget en række konkrete initiativer på området – og det var godt.

Området fik god fokus i regeringens handlingsplan – og senere også i regeringens økonomiforhandlinger og i satspuljeforliget.

Vi har desværre - i løbet af Handicapåret - hørt om en række eksempler på amter og kommuner, der har økonomiske overvejelser i forhold til at bygge ”besparende” og ”rationelt”.

Jeg tror vi skal passe på, at udviklingen ikke går den gale vej. Vi skal passe på, at vi ikke ender med at genskabe fortidens handicapghettoer. Mennesker med handicap skal bo sammen med og som alle andre mennesker i dette land.

Handicapåret satte skub i udviklingen, men der er fortsat barrierer i systemerne, i lovgivningen og i holdningerne hos byggeriets mange interessenter. Og vi ved desværre ikke endnu, hvilke boliger, som bygges i fremtiden – hvis der bygges.

Vi må insistere på, at de kommende år bliver effektive bolighandicapår.

---- ----

Der har også det seneste år været megen debat om tilgængeligheden.

Vi lægger stor vægt på tilgængeligheden til vore fysiske omgivelser. For man er aldrig mere handicappet, end omgivelserne gør én.

Der HAR været megen opmærksomhed på tilgængelighedsspørgsmålet i Handicapåret. Vi har selv udstillet problemer og løsninger i Tilgængelighedsgalleriet – og der har været taget initiativer på EU-plan og i regeringen.

En af de fem konferencer om rummelighed, der blev arrangeret under Handicapugen i Ålborg, handlede om tilgængelighed. Her viste det sig, at man faktisk kan samle rigtig mange af landets byggesagsbehandlere og andre til en konference om tilgængelighed. Der er stor nysgerrighed om dette emne.

Konferencen viste for øvrigt, at der en forståelse af, at det ikke bare er mennesker med handicap, der har fordel af øget tilgængelighed – og at den rette tilgængelighed forudsætter viden. Det var godt at få sagt igen.

Om regeringens handlingsplan - - - ja, den indeholdt jo en meget flot målsætning, der sagde:

”Handicappede skal i størst mulig omfang have mulighed for fysisk at have adgang til bygninger, anlæg og transport uden hindringer.”

Det lyder jo godt. Men hvad er der gjort?

---- ----

Der er snakket transport i det forgangne år.

På transportområdet er der imidlertid stort set intet sket. Finansloven for 2004 indeholdt et forslag om at afsætte et mindre beløb til en længe ønsket forbedring af nogle af landets togstationer, så de kan få elevatorer. Men der er stadig et stort antal stationer, hvortil mennesker med handicap ikke har adgang, eller hvor perronerne er lavere eller højere end de nye lavgulvstog osv.

Et radikalt forslag om at afsætte 250 mio. kr. til at afhjælpe disse problemer blev skudt ned – i Det Europæiske Handicapår.

Når det gælder den individuelle kørsel for mennesker med handicap, så lovede handlingsplanen en yderst nødvendig revision af lovgivningen - én uge efter offentliggørelsen blev den udskudt af trafikministeren.

Det var skidt. Meget skidt!

Det er vigtigt, at landets politikere forstår, at adgang til en sammenhængende transport er en nødvendighed for alle. Handicapår hvert år!

---- ----

Det har været et år med mærkningsordningernes gennembrud.

Der gode perspektiver i den såkaldte Turismemærkningsordning, som kom i gang i løbet af Handicapåret. Regeringen har fået afsat 2 mio. kr. til at udvide denne mærkningsordning til også at dække andre bygningsgrupper end turisme, hoteller, spisesteder osv. Det er et godt initiativ.

Ordningen har allerede skabt så meget opmærksomhed omkring registrering, mærkning og oplysning om tilgængelighed, at adskillige andre erhverv viser interesse for mærkningsordninger. Jeg tror, at Turismemærkningsordningen kan blive en væsentlig motor til forbedringen og formidlingen af tilgængeligheden generelt. Handicapår hvert år!

---- ----

Det har været et år for og imod tilgængelighedsstandarden DS 3028.

Hvad angår en udvidet og konsekvent brug af tilgængelighedsstandarden, den berømte DS3028, ja så meldte regeringen jo klart ud i sin Trabant-plan: Den ide gik den ikke ind for – og holdningen er gentagne gange gentaget.

Det kunne jo gå hen og blive for dyrt. Næh, vi skal fortsat sætte vores lid til bygherrernes og arkitekternes gode viljer – og så ”inspirere” dem med denne standard.

Det er en forkert holdning, regeringen har.

DSI har naturligvis benyttet Handicapåret til at forfægte vores egne synspunkter omkring DS3028 – og mere lovgivning på området. Og det bliver vi ved med. Fremtidens nye byggeri skal være tilgængeligt for alle. Det koster ikke meget.

Når det gælder det eksisterende byggeri trænger vi til en rigtig handlingsplan – sådan en med målbare målsætninger, tidsrammer og økonomi. Før tror jeg ikke, vi vil kunne se reelle fremskridt på tilgængelighedsområdet.

Vi deltager gerne i udarbejdelsen af en langsigtet samfundsøkonomisk og velafbalanceret handlingsplan. Handicapår hvert år!

---- ----

Det har været et rimeligt godt beskæftigelsesår.

På arbejdsmarkedsområdet havde regeringen i sin handlingsplan opstillet en række glimrende mål, som på længere sigt skal bidrage til at forbedre adgangen for mennesker med handicap til arbejdsmarkedet.

Der er sat penge af til en meget tiltrængt øget indsats i forhold til skånejob for førtidspensionister.

I DSI har vi fået støtte til at udvikle en job-portal for personer med handicap – i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men skal portalen blive en succes, så skal der jo gerne være nogle skåne- og fleksjob at tilbyde. DSI har i længere tid har været bekymret for den manglende udvikling i antallet af skånejob – knap 6.000 ud af ca. 260.000 har et skånejob.

Der er også afsat midler til en videreførelse af AF-forsøgsordningen med ubureaukratisk tildeling af hjælpemidler til handicappede i arbejde.

Godt begyndt er ikke så ringe.

Vi vil naturligvis holde beskæftigelsesministeren op på hans vision om flere i arbejde - også personer med handicap. Handicapår hvert år!

---- ----

Uddannelsesspørgsmål har fyldt i det forgangne år.

Uddannelsesområdet – det var et af de steder, hvor visionerne i regeringens handlingsplan var til at overskue. Her har regeringen sikkert ret, når den siger, at alle mål er opfyldt… … … …

Handlingsplanen indeholdt kun to temaer omkring uddannelse. Man lovede dels at arbejde med en reform af SU-systemet, så det også kom til at omfatte studerende med handicap - og dels at udvikle en internetportal med relevante informationer omkring uddannelse og handicap.

Det første lykkedes med hiv og sving. Det andet gik mere smertefrit.

Internetportalen har oplysninger om den fysiske tilgængelighed på uddannelsesstederne, om muligheder for specialpædagogisk støtte, om boligforhold, uddannelsesvejledning og meget mere. Det er godt og brugbart.

Forhåbentlig taber Undervisningsministeriet ikke pusten her efter Handicapåret. Hvis ikke portalen til stadighed revideres og vedligeholdes – så falder dens værdi som værktøj. Vi mangler at høre nogle klare udmeldinger fra ministeriet på dette punkt.

Så er der uddannelsesstøtten. Regeringens handlingsplan var noget vagt formuleret på dette punkt – og de efterfølgende finanslovsforhandlingerne var det heller ikke imponerende at være tilskuer til. SU-reformen var nær havnet på gulvet igen – men det lykkedes da til sidst.

Handicappede studerende kan fremover få en forhøjet SU, der tager højde for, at de ikke kan supplere SU’en med erhvervsarbejde. De kan fremover undgå dobbeltsagsbehandlingen i revalideringssystemet. Det er godt.

Men det er ikke helt klart, hvem der kan komme i betragtning til at modtage den nye SU. Og så har de nye regler ingen forståelse for, at ens handicap sagtens kan gøre det svært at fuldføre et studie på den normerede tid. Der skal skrues lidt på den lov.

Handicapugen i Ålborg bød også på en konference om rummelighed og uddannelse. DSI arrangerede sammen med Det Centrale Handicapråd en konference om grundskolens rummelighed. Dagen var velbesøgt, og der var positive udmeldinger i de oplæg og indlæg vi hørte. Emnet må siges at være aktuelt – og det vil også være på dagsordenen i årene fremover. Men, der er behov for mere end snak.

Og glem så ikke voksenuddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse. Disse opgaver ligger stadig og sopper rundt i Limbo – her mangler Undervisningsministeriet at træde i karakter og leve op til princippet om sektoransvar. Her gik man baglæns i Handicapåret.

Der er bestemt udviklingsmuligheder på uddannelsesområdet. Handicapår hvert år!

--- ----

Så meget om nogle af de politikområder, hvor der var noget at glæde sig over – og noget, vi skal arbejde videre med.

---- ----

----Det blev et europæisk år.

Handicapåret var jo også europæisk. Det er der måske ikke så mange, der har mærket noget til – men vi i DSI har da selv haft glæde af den europæiske dimension.

Vi har deltaget i en række europæiske møder i anledning af året – og vi har været inviteret til at give oplæg på forskellige konferencer. Blandt andet et par konferencer om uddannelse - i Düsseldorf i Tyskland og i Paris og Le Havre i Frankrig. Det var lærerigt – for os.

F.eks. har Le Havres bystyre lavet en plan for renovering af byens skoler. De er ikke gået i baglås over opgavens omfang, men har lavet en plan. Sådan en rigtig plan, med konkrete mål, tidsfrister og økonomi. Hvert år bliver to skoler gjort fysisk tilgængelige. I første omgang renoverer man én skole i hver bydel. Således sikres det, at børn med fysiske handicap i løbet af kort tid kan gå på en skole i eget lokalområde – og med tiden vil alle byens skoler blive tilgængelige.

En sådan plan ville være en handicappolitisk revolution i en hvilken som helst dansk kommune.

Både i Düsseldorf og i Le Havre blev konferencerne afholdt i et samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og politikere, uddannelsesinstitutioner og handicaporganisationer. Et lignende samarbejde om konferencer og planer har vi ikke set herhjemme, men der er ingen tvivl om, at der er tale om en stærk alliance. DSI vil gøre sit til, at vi kan importere ideen.

Da 2003 var ved at gå på hæld, vedtog EU-kommissionen en handlingsplan for, hvordan der skal følges op på Handicapåret.

Kommissionen skriver selv således:

”Om Det Europæiske Handicapår 2003 bliver en succes, afhænger i første række af, om det lykkes at skabe resultater, der rækker videre end 2003”.

Det er så sandt, som det er sagt. Det er da også den målestok, jeg har anvendt her i dag.

Det er positivt, at EU har lavet en handlingsplan på handicapområdet. Det viser, at der er kommet mere EU-fokus på området i løbet af 2003. Handlingsplanen erkender mange problemer, men anviser desværre ikke mange konkrete initiativer – på kort sigt.

Nu er det imidlertid sådan, at EU har begrænset kompetence i forhold til mennesker med handicap, så det er nok det bedste, vi i dag kan forvente fra EU's side.

Der ligger dog en slet skjult EU-trussel i handlingsplanen – ja, er man sand Unionstilhænger så er det vel et løfte: Der vil blive arbejdet for flere fælles EU-initiativer, hvis ikke staterne selv og i hastigt tempo udvikler tilfredsstillende tilbud til mennesker med handicap.

Danmark vil jo meget gerne se sig selv, som det universelle foregangsland på stort set alle politikområder. Jeg tror vi skal hænge i, hvis vi ikke skal overhales af initiativer fra de andre europæiske lande.

Men lad vores motto i dag bare gælde for EU som for Danmark: Handicapår, hvert år, tak.

---- -----

Tak til alle for indsatsen i handicapåret. Fortsat god arbejdslyst. Der er nok at tage fat på.

Tak for ordet.



(det talte ord gælder)