Radioindslag om handicapåret #1 - juli 2003
HolmensKanal har produceret en række radioindslag, som løbende bliver bragt i handicapåret i lokalradioer rundt omkring i Danmark
. På denne side finder du links til de forskellige indslag.
Lydklippene ligger i tre formater, Real-Media samt mp3 i lav og høj opløsning . Du kan hente en gratis realplayer på adressen http://www.real.com. Mp3 kan afspilles uden problemer på de fleste computere.
Radiostationer kan downloade en pdf-fil med op- og nedlæg til indslagene om handicapåret
1: Handicap-spot (00:43) Real-media | Mp3 (lav - 363 kb) | Mp3 (høj - 666 kb)
Overalt i Europa fokuserer man i år på de cirka 10 procent af befolkningen, som har et handicap af den ene eller den anden art. HolmensKanal har i anledning af Det Europæiske Handicapår produceret en række radioindslag om den aktuelle situation for folk med handicap i Danmark og andre steder.
2: Karavanen (7:17) Real-media | Mp3 (lav - 3.453 kb) | Mp3 (høj - 6.707 kb)
Ulrik Kampmann er centralt placeret i sekretariatet for Det Europæiske Handicapår 2003, hvor han koordinerer aktiviteter over hele landet. Her fortæller han om ideen bag - og om nogle af de events, der sammen med handicapårets karavane turnerer landet rundt fra den 2. til den 18. juni. Kom og lyt med, når Torben Pehrsson, Søren Knudsen og Mikkel Lund, der alle tre selv i hverdagen lever med et handicap, tør grine af både af sig selv, alle andre og den måde vi omgåes med hinanden på. De tre skuespillere rejser med Det Europæiske Handicapårs buskaravane fra Ålborg til København fra den 2. til den 18. juni
3: Palle Simonsen-spot (00:33) Real-media | Mp3 (lav - 289 kb) | Mp3 (høj - 521kb)
Hvis du er over 30 år, kender du formentlig denne mands stemme. Rigtigt! - manden bag stemmen her er den tidligere finansminister Palle Simonsen. l dag er Palle Simonsen bl.a. formand for Det Centrale Handicapråd og desuden formand for Nationalkomiteen for Det Europæiske Handicapår 2003 i Danmark
4: Palle Simonsen (6:34) Real-media | Mp3 (lav - 3.106 kb) | Mp3 (høj - 5.812 kb)
Den tidligere konservative finansminister Palle Simonsen er i dag en central figur i handicap-spørgsmål. Han er nemlig formand for Det Centrale Handicapråd og beklæder desuden i år posten som formand for Nationalkomiteen for Det Europæiske handicapår 2003 i Danmark. Dermed er Palle Simonsen eksponent for en meget stor og broget gruppe mennesker, som let bliver glemt eller overset, fordi deres livsbetingelser er anderledes end andres.
5: Forhindringer-spot (00:39) Real-media | Mp3 (lav - 338 kb) | Mp3 (høj - 620 kb)
Tilgængelighed er det store problem for de fleste mennesker med et fysisk handicap - hvordan kommer man rundt som blind, i kørestol, som døv eller med andre hindrende handicaps? HolmensKanal har i anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 produceret en reportage sammen med John Heilbrunn, som er far til den 3-årige Emmanuel og som i øvrigt er blind, globetrotter, jurist og ansat i Dansk Blindesamfund.
6: Forhindringer (10:46) Real-media | Mp3 (lav - 5.085 kb) | Mp3 (høj - 10.070 kb)
Det er ikke altid lige let at komme rundt i tilværelsen - og det gælder især, hvis man har et handicap. Den blinde John Heilbrunn er om nogen ekspert i at klare sig - på den rå stenbro i New York - i u-lande, hvor hensyn om tilgængelighed er ukendt - på de bonede gulve som jurist - og sågar som vinder af europamesterskabet i vandski for blinde.
7: Mogens Wiederholt-spot (00:42) Real-media | Mp3 (lav - 365 kb) | Mp3 (høj - 652 kb)
Har kommunen her i området en handicappolitik? Det er let at finde ud af, for der er kun 17-18 kommuner i Danmark, som faktisk har en nedskreven handicappolitik, fortæller Mogens Wiederholt, som er centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede. l anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 har HolmensKanal produceret et interview med lederen af Center for Ligebehandling af Handicappede Mogens Wiederholt. I interviewet fortæller Mogens Wiederholt bl.a. om kommunernes manglende handicappolitik.
8: Mogens Wiederholt (7:18) Real-media | Mp3 (lav - 3.450 kb) | Mp3 (høj - 6.831kb)
Center for Ligebehandling af Handicappede har til opgave at overvåge, hvordan det står til med forholdene for personer med handicap i Danmark - at de ikke diskrimineres og udsættes for ringere vilkår end andre. Men der er stadig et stykke vej, inden vi kan påberåbe os at have opnået lige vilkår for handicappede og ikke-handicappede. Lederen af Center for Ligebehandling af Handicappede Mogens Wiederholt fortæller, at det stadig kun er et fåtal af kommuner, der har nedfældet en politik på området.
9: Ditte Guldbrand (7:15) Real-media | Mp3 (lav - 3.428 kb) | Mp3 (høj - 6.741kb)
Når man er en ung smuk kvinde, så ligger livet lige dér foran en og lokker med alverdens muligheder. Det går det i hvert fald for de fleste. Andre er af fysiske og psykiske årsager begrænsede i antallet af muligheder. Og så er der dem, der slet ikke vil finde sig i begrænsninger - og derfor byder forhindringerne trods.
10: Stig Langvad (6:28) Real-media | Mp3 (lav - 3.055 kb) | Mp3 (høj - 5.980 kb)
De Samvirkende Invalideorganisationer - eller DSI - er paraplyorganisation for mennesker med så vidt forskellige handicaps som ordblindhed til autisme,
udviklingshæmmede og scleroseramte. DSI repræsenterer ikke færre end 29 handicaporganisationer. Fælles for alle organisationerne er, at de arbejder for at hjælpe og forbedre medlemmernes vilkår i Danmark. Formanden for DSI hedder Stig Langvad. Lotte Holmen fra HolmensKanal har spurgt ham, om mennesker med et handicap af den ene eller den anden art i dag kan leve som fuldt integreret personer på lige vilkår i det danske samfund.
11: Miguel Avelo (5:27) Real-media | Mp3 (lav - 2.582 kb) | Mp3 (høj - 5.115 kb)
Måske kender du ham? l årevis har han spillet og sunget på gader og stræder og til festivaler rundt omkring i landet. Han hedder Miguel, han optræder ofte iført eksotisk peruansk påklædning - og to krykker. Efter 15 år som polioramt flygtning under jorden har Miguel nu fået opholdstilladelse i Danmark, l dag studerer han og bor sammen med sin kone og sønnen Javier i en lille lejlighed i København
12: Ulandsarbejde (5:42) Real-media | Mp3 (lav - 2.689 kb) | Mp3 (høj - 5.391kb)
Selvom år 2003 er udnævnt til Europæisk Handicapår, så er der fortsat stort behov for, at nogen tænker og arbejder på tværs af grænserne - ikke kun i Europa, men måske især i den 3. verden. Og det er der faktisk nogen, der gør - bl.a. i en lang række af landets Handicaporganisationer. En af dem er Mikael Larsen, som er ulandskonsulent i Det Centrale Handicapforbund. Michael Larsen blev lam i underkroppen efter en faldulykke på en rejse i Tyrkiet som helt ung. HolmensKanal har talt med ham om handicaporganisationernes arbejde også i de lande, der ligger langt udenfor Europa og europæisk handicapår.