Retningslinjer for berettigede omkostninger til Handicapår 2003-projekter
I projektstøttematerialet fremgår det, at der maksimalt kan søges støtte til 50% af de samlede omkostninger ved projektet. De øvrige 50% skal altså finansieres fra anden side, enten som egenfinansiering, sponsorater eller noget helt tredje.
Der er nogle retningslinjer for, at de udgifter, der er forbundet med projektet, kan være berettiget til støtte. Retningslinjerne gælder alle omkostninger, der er ved projektet. Der er altså ikke specielle regler for den del af udgifterne til projektet, der finansieres af Nationalkomiteen. Uafhængig af om udgifterne finansieres af Nationalkomiteen, eller om de er egenfinansieret, så skal de overholde nedenstående retningslinjer (samt fremgå af det medsendte budget) for at de berettiger til støtte.
Berettigede omkostninger
For at blive anset som berettigede må omkostninger:
· være nødvendige for udførelse af projektet
· være rimelige og følge principperne for sund økonomistyring, specielt principperne om mest værdi for penge og omkostningseffektivitet
· reelt være blevet foretaget, opført i modtagerens konti eller skattedokumenter, og være identificerbare og kontrollerbare.
Følgende direkte omkostninger regnes som berettigede:
· udgifter til personale tilknyttet projektet, svarende til reelle lønninger samt socialforsikringsudgifter og andre lønrelaterede omkostninger;
· rejseudgifter for personale som deltager i projektet;
· køb af udstyr (nyt eller brugt) på betingelse af at disse svarer til normale markedsomkostninger, og at værdien af det pågældende udstyr er afskrevet i overensstemmelse med beskatnings- og revisionsregler, som er anvendelige for modtageren, kun den del af udstyrets afskrivning, der svarer til operationens varighed, kan blive medregnet af Nationalkomiteen, med mindre udstyrets natur og/eller anvendelse begrunder anderledes;
· udgifter til drift og forsyninger;
· udgifter til underleverandører på betingelse af, at Nationalkomiteen i forvejen har udstedt skriftlig tilladelse hertil. I dette tilfælde skal modtageren sikre, at de bestemmelser, som anvendes til modtageren, også er anvendelige for underleverandørerne;
· omkostninger der stammer fra formidling af oplysning, specifik vurdering af operationen, oversættelse, trykning, evaluering, osv.,
· omkostninger der er relateret til finansielle tjenester (specielt udgifter i forbindelse med finansielle garantier), men dog ikke valutaudvekslingsrisici;
· et beløb øremærket til uforudsete udgifter, som ikke må overstige 5% af de berettigede direkte omkostninger.
Der må maksimalt bruges 7% af de samlede udgifter til administration.
Indirekte omkostninger er berettigede så længe de ikke inkluderer udgifter forbundet til en anden udgift, de ikke kan være bogført som direkte omkostninger, eller de ikke er finansieret fra andre kilder uden for det projekt der søges støtte til.
Følgende udgifter kan ikke regnes for berettigede:
· omkostninger til kapitalinvestering
· betalinger for eventuelle fremtidige tab eller gæld
· skyldige renter
· gæld
· tvivlsom gæld
· tab på grund af valutaudveksling, undtagen hvor aftalen udtrykkelig nævner disse
· overdrevne eller dårligt overvejede udgifter
· ulønnet frivilligt arbejde foretaget af en privat person eller organisation.
Nationalkomiteen foretager en vurdering af hver enkelt projektansøgning, herunder også det medsendte budget. Der skal efter afholdelsen af projektet fremsendes et økonomiske afrapportering til Nationalkomiteen. Regnskab skal redegøre for samtlige midler brugt til afholdes af projektet. Det gælder således, at der skal afrapporteres for den del af midlerne, der er stillet til rådighed af Nationalkomiteen, såvel som den del der er finansieret fra anden side.