Afslutning v. Palle Simonsen

Resume: Handicapåret er dyb alvor, men også humor og fest.

Lad det stå i flammende neon: Tilgængelighed for alle og ligebehandling.

Politikerne har stort ansvar, men den enkelte borger har også et meget stort ansvar. Tingene kan ske i et fællesskab mellem beslutningstagere og borgere.

Udskrift af Palle Simonsens afslutning

Ja, så nåede vi til vejs ende med en lang dags program, og endnu engang tak til socialministeren - på vej ud - for at fremlægge regeringens vision. Vi vil følge stærkt op på dette og optager det som et positivt signal til at komme videre.

Der er sagt mange vigtige ting i dagens løb, og dem vil det være tåbeligt at gentage på dette tidspunkt, bortset fra nogle enkelte.

Jeg håber, at vi med dette åbningsarrangement har fået signaleret, at Handicapåret, som nu for alvor går i gang, er dyb alvor. Det er også humor, og det er også fest. De ting skal vi have til at spille sammen for at få den dialog i gang i dette samfund mellem handicappede og ikke-handicappede, så vi får en betydelig bedre forståelse.

Overskrifterne: ”Tilgængelighed på alle områder” behøver jeg ikke at gentage, men det er klart, at det er det der skal stå i flammende neon i aktiviteterne i Handicapåret. Det der også skal stå i flammende neon, det er ligebehandling. Dette at alle får lige muligheder i dette samfund. Så med disse få bemærkninger vil jeg sige tak, fordi I kom og deltog i dette. Det tager jeg som også en vilje til at deltage i arrangementer, i diskussion med mennesker, ikke bare i dette Handicapår – men det er det der ligger ligefor – men også frem i tiden.

For nok ligger der, og det er der ikke nogen diskussion om, et meget stort ansvar hos politikere, centralt og decentralt, for det er der beslutningerne træffes, men på den enkelte arbejdsplads, på den enkelte uddannelsesinstitution ligger der et meget stort ansvar hos hver eneste borger, for det er også her vi skal etablere alliancen med henblik på at presse på, for at ligebehandlingen bliver en realitet. Det gøres ikke af politikere alene. Det gøres ikke af borgere alene, men det gøres kun i et fællesskab mellem de besluttende myndigheder og borgerne, som skal være med til at presse på, for at ligebehandlingen også bliver en realitet.

Jeg glæder mig til alt, hvad der skal ske i dette år. Jeg glæder mig til at møde jer ved mange forskellige lejligheder, og jeg glæder mig til, når vi når frem til den 5. februar 2004, forhåbentlig at kunne sige: ”Det nyttede. Vi kom videre.”

Tak for i dag, og så for en ordens skyld kun dette, at der er jo en lille reception herude i lokalerne som afslutning på denne dags arrangement, så der håber vi også på lejlighed til at snakke.

Tak fordi I kom!

Til sidens top