Klip 2 - udskrift

Klip nummer 3 (Varighed: 00:01:47)

Resume: Det lange seje træk og en konstruktiv indstilling fra alle parter er nødvendig, hvis målet om det tilgængelige samfund skal nås.

Klip 3 - udskrift

Udskrift af Bendt Bendtsens tale

Klip nr. 1, Bendt Bendtsen og regeringens handicappolitiske visioner

Tak for invitation til at deltage i åbningen af dagens konference. Og dermed i åbningen af Det europæiske Handicapår 2003.

Jeg beklager, at jeg ikke har kunnet deltage fra dagens start. Men det var jo som Palle sagde, at jeg lige skulle lande fra Indien først. Det er sket - i hvert fald fysisk, nu skal jeg også være helt til stede.

Jeg vil gerne sige, at Det europæiske Handicapår - med det bliver der sat fokus på mennesker med handicap og på deres vilkår i de europæiske samfund. Her i Danmark har Handicapårets Nationalkomite arrangeret en lang række aktiviteter. Denne konference udgør startskuddet.

Regeringen lægger vægt på at skabe de bedste forhold for handicappede i Europa. FNs organisation for sundhed - WHO - skønner, at godt 10 procent af befolkningen har et større eller mindre handicap. Det er altså en stor gruppe, som skal have de bedste muligheder for et selvstændigt liv med valgmuligheder og ansvar.

Regeringen støtter fuldt ud op om Det europæiske Handicapå r, og derfor er det en stor glæde for mig i dag - sammen med socialministeren - at offentliggøre regeringens handicappolitiske handlingsplan.

Grundtanken i regeringens handicappolitik er den samme som på de andre områder.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er forskellige. Vi tager udgangspunkt i, at vi har nogle handicappede mennesker i Danmark, som har hjælp behov. Derfor skal den enkelte have frihed til at vælge. Til at tilrettelægge sit liv og realisere sine drømme. Til at deltage i samfundets udvikling. Og til at tage ansvar.

Frit valg, ansvar og respekt for forskellighed. Det er kernen i et godt liv for det enkelte menneske. Det er kernen i et godt samfund. Det gælder os alle sammen. Også for de af os, som lever med et handicap.

Men nogle af de ting, der er en selvfølgelig for os andre, er ikke en selvfølgelighed for de handicappede.

Regeringens overordnede målsætning med handicappolitikken er det tilgængelige samfund. Et samfund, hvor handicap ikke sætter unødige begrænsninger for det enkelte menneskes livsudfoldelse. Et samfund præget af ligeværd for alle.

Et liv, hvor man kan vælge, hvor man vil bo. Et liv, hvor man har mulighed for at arbejde og forsørge sig og sine. Et liv, hvor man kan gå på museum, på biblioteket eller i biografen. Disse ting er ikke selvfølgeligheder for handicappede i dagens Danmark. Det vil regeringens handicapplan være med til at ændre på.

Handicappede er ikke en svag gruppe, vil jeg gerne sige. Og det vil jeg gerne understrege i dag. Mange handicappede har ressourcer, som samfundet kan gøre brug af. Også derfor ønsker regeringen at skabe bedre rammer, som gør det muligt for handicappede at leve et godt liv. Som giver handicappede mulighed for også at bidrage til samfundet.

Klip nr. 2, Bendt Bendtsen, regeringens handicappolitiske visioner

Handicappolitikken berører jo mange mennesker og går ind over næsten alle områder. Handicappolitik, det er boligpolitik, det er arbejdsmarkedspolitik, det er socialpolitik, det er uddannelsespolitik, det er kulturpolitik og så videre. Og det kræver en koordineret indsats. Det er min opgave som regeringens handicappolitiske koordinator at få kommuner, amter, ministerier og organisationer til at spille sammen.

Jeg lægger meget stor vægt på at inddrage de frivillige organisationer i det arbejde, som ligger. Dialogen med handicaporganisationerne er et central element i vores handicappolitik. Og jeg vil gerne sige, at vi har allerede et godt samarbejde med de handicappedes egne organisationer og med Det Centrale Handicapråd.

I regeringsgrundlaget skriver vi: "Løsningen af sociale problemer handler ikke kun om offentlige bevillinger og systemer. Derfor ønsker regeringen at inddrage de frivillige organisationer stærkere i løsningen af en række sociale opgaver"

Det gælder også i handicappolitikken. De handicappede selv og andre frivillige skal være med til at formulere og udmønte politikken.

Nu vil regeringen kortlægge de frivillige organisationers arbejde. I løbet af året vil vi udarbejde en strategi for, hvordan de kan indgå i et endnu mere aktivt arbejde omkring handicappolitikken. Selvfølgelig også i tæt samarbejde.

Det er også vigtigt, at de handicappede selv er aktive i organisationerne. De frivillige organisationer kan hjælpe de handicappede. Men bevægelsen går altså også den anden vej. Handicappede har ressourcer, som organisationer og som samfund kan udnytte.

Jeg forestiller mig et samfund, hvor danskere - handicappede eller ej - i højere grad melder sig som besøgsvenner. Som ledsagere til en biograftur. Eller noget helt tredje. Helt grundlæggende handler det om at forstærke det fælles ansvar i samfundet. Ansvaret over for hinanden.

Jeg ved godt, at der på et tidspunkt har været udmeldinger om, at man skulle have betalte besøgsvenner. Det er jeg modstander af. For rigtige venner får ikke betaling for det her.

Regeringens handicapplan sætter ind på områder, som er centrale for de handicappedes muligheder for at få et godt liv. Som sagt: Overskrifterne i planen, det er bolig, det er beskæftigelse og uddannelse, det er fysisk tilgængelighed, kontakt til det offentlige samt kultur og fritid.

Handlingsplanen indeholder 25 initiativer og vil inklusiv de aftaler, vi indgik i Finanslov 2003, med en række partier. Her tænker jeg ikke mindst på boligpakken, hvor der virkelig blev taget initiativ til at gø re nogle vældige indtag. Det er altså et bredt flertal i Folketinget, der står bag ved hele det område, der taler boligpolitik på handicapområdet. Og alt i alt med nye tiltag vil det udgøre en investering på over en halv milliard kr. over de kommende år.

Jeg vil kort præsentere de vigtigste initiativer på de fem områder. Detaljerne kan I få lov at læse i handlingsplanen.

At have sin egen bolig er en central del af en normal tilværelse. Voksne med handicap skal ikke bo på institutioner. Regeringen har allerede afsat 112 millioner kroner over fire år til at forbedre forholdene for yngre fysisk handicappede. En 20-årig skal ikke placeres på et plejehjem, hvor alle beboerne er i 80-erne. Det er det, det handler om.

Og så har staten overtaget hele det offentlige tilskud til finansiering af boliger til unge handicappede. Det burde give kommunerne en tilskyndelse til at bygge til handicappede. Her vil jeg gerne opfordre kommunerne også til at tage handsken op med det her arbejde. Det er med at komme i gang.

Vi har også taget initiativ til, at handicappede får friere valg af boligtilbud. Her vil jeg meget tæt følge, hvordan loven administreres i amter og kommuner. Nu er det ikke sådan, at regeringen står og tager alle roserne for det, der sker her. Jeg vil sige, at der har været et bredt flertal i Folketinget om at bakke op det her område omkring boligpolitikken for de handicappede.

Muligheden for uddannelse og job er også helt grundlæggende. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv. Det handler om at bevare sin selvrespekt. Den, som har både evnen og viljen til at arbejde, skal ikke forsørges af det offentlige.

Regeringen har allerede lanceret en række initiativer i forbindelse med planen Flere i arbejde . Blandt andet vil vi forbedre isbryderordningen, som skal hjælpe nyuddannede handicappede ind på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være en nyuddannet, som ikke kan se, hvor arbejdsgiveren får et løntilskud i den første tid.

Som et nyt initiativ afsætter regeringen 18 millioner kroner til at få oprettet flere skåne- og fleksjob for handicappede. Af andre nye initiativer kan jeg nævne, at der er afsat 10 millioner kroner til handicappuljen. 5 millioner kroner til støtte til hjælpemidler. Og 5 millioner kroner til en ordbog over dansk tegnsprog.

Regeringen vil også tage fat på problemet med dobbelt optag, når vi taler uddannelse. Det vil sige, at det er det problem, at en handicappet studerende i dag skal søge kommunens socialforvaltning om støtte efter revalideringsbestemmelserne. Når jeg taler om dobbelthed, så kommer det altså af, at den studerende først skal optages på et studie, og derefter søge kommunen om revalidering. Det giver usikkerhed. Man ved jo ikke, om man får revalidering. Det er en forskelsbehandling i forhold til ikke-handicappede, som alene skal søge optagelse på studiet. Så følger SU-en automatisk med. Denne forskelsbehandling vil regeringen meget gerne finde en løsning på.

Selve den fysiske tilgængelighed til omgivelserne spiller også en stor rolle for handicappedes muligheder for et godt liv. Det gælder bygninger, det gælder anlæg, det gælder transport.

I det eksisterende byggeri er der i dag mange steder, hvor handicappede reelt ikke har adgang. Det skal vi have rettet op på. Regeringen er i gang med en langsigtet indsats. Som nævnt i forbindelse med efterårets boligpakke, er der afsat 300 millioner kroner fra Landsbyggefonden til udvikling af tilgængelighed i almene boliger.

Hertil kommer løbende ombygninger og forbedringer af eksisterende byggeri. Når man alligevel bygger om, så kan man lige så godt benytte lejligheden til også at gøre en indsats for de handicappede. Altså til at rette op på tilgængeligheden. Her vil regeringen foreslå en ændring af byggeloven for at præcisere målsætningen.

Det vil betyde, at vi over en periode på 20-25 år vil opnå tilgængelighed i så godt som alt byggeri.

Også på transportområdet vil regeringen arbejde for tilgængelighed. Det er måske et område, som der ikke har været fokuseret så meget på tidligere. Det vil vi gøre.

Jeg vil sige, at den turismemærkningsordning, som er under udarbejdelse, vil blive en stor hjælp for handicappede. Ordningen vil informere om tilgængelighed ved hoteller, feriecentre, campingpladser og så videre.

Denne her gode ide vil vi nu udvide til en generel mærkningsordning. En ordning, der dækker alt byggeri, der har offentlig adgang. Det er altså restauranter, apoteker, læger, butikker. Ligesom for turismemærkningen bliver der tale om en frivillig ordning. Jeg kan sige, at der har været stor interesse omkring turismemærkningen. Og jeg er sikker på, at det også vil gælde en bredere ordning. Her tror jeg på den frivillige løsning og det frie initiativ.

Der skal være en tjekliste på nettet, hvor den handicappede kan gå ind og finde de relevante oplysninger. Se hvilket museum, man kan besøge uden for stort besvær. Er der handicaptoilet? Er der elevator? Så man undgår ubehagelige overraskelser.

Det er en del af regeringsgrundlaget, at alle skal kunne få udbytte af den teknologiske udvikling. IT er ekstra vigtig for de handicappede.

Jeg tænker ikke mindst for eksempel på digitalisering af den offentlige sektor. Når den handicappede kan kommunikere med myndighederne via sin computer, vil den fysiske tilgængelighed til den konkrete myndighed spille en knap så stor rolle. Regeringen har også fremlagt en IT-handlingsplan med initiativer til forbedringer for handicappedes adgang til at udnytte mulighederne - for eksempel på landets biblioteker.

Jeg vil gerne sige, at internettets muligheder selvfølgelig ikke fratager staten sin forpligtelse til at sikre tilgængelighed til offentlige bygninger. Borgerne skal have mulighed for at møde op. Handicap eller ej.

Regeringen ønsker, at handicappede får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Også i kultur- og fritidsaktiviteter.

Her kan jeg nævne, at regeringen gennemfører en handlingsplan for tilgængelighed på bibliotekerne i år. Vi vil også vurdere mulighederne for at forbedre ledsageordningen for handicappede samt forslag til en permanent ordning med tolkning for døve ved kulturelle og sociale arrangementer.

Med handlingsplanen sætter vi ind på en række områder, hvor der umiddelbart er behov for en indsats. Det er de områder, jeg har nævnt: boliger, beskæftigelse og uddannelse, fysisk tilgæ ngelighed, offentlig forvaltning og kultur og fritid.

Jeg vil gerne igen understrege, at regeringen lægger vægt på at skabe de bedst tænkelige forhold for de af os, der lever med et handicap. Vi skal matche de bedste visioner på EU-plan.

Regeringen vil også derfor gennemføre en benchmarking af den danske handicappolitik i forhold til en række lande. Den vil give os muligheden for et bedre grundlag til at tilrettelægge vores politik i Danmark. Og så også et bedre afsæt for det internationale arbejde. Især i EU.

Klip nr. 3, Bendt Bendtsen Regeringens handicappolitiske visioner

Til sidst vil jeg gerne sige, at tilgængeligt samfund det er det vi har sat os som mål. Også et væsentligt mål. Som sagt skønner WHO, at godt 10 procent af befolkningen har et større eller mindre handicap, som jeg sagde i min indledning.

For mig er det altså helt basalt for at have et godt samfund at vi også har styr på det her.

Men vi er også nødt til at erkende, at vejen til det tilgængelige samfund, det er et langt og det er også et sejt træk. Det kræver vilje, det kræver fleksibilitet, det kræver økonomiske midler, realisme og så ikke mindst den konstruktive indstilling fra alle parter.

Vi har i regeringen taget vigtige skridt med de initiativer, som vi søsætter i dag. De er mange. Og vi kan også sige, at når vi taler omkring Det europæiske Handicapår, så er der også mange vigtige skridt at tage der. Store som små, som forhåbentlig give en samlet afgørende indsats over hele Europa.

Vi vil her i Danmark vise vejen. Vise at vi ikke kun i ord men også i handling vil gøre noget ved det her område.

Jeg vil gerne sige held og lykke med dagens fortsatte arrangement. Jeg vil gerne sige tak for muligheden her for på dagen i dag at komme og offentliggøre regeringens handicapplan og så vil der efterfølgende, når Stig har talt, blive mulighed for at stille spørgsmål til socialministeren og jeg efterfølgende.

Foreløbig tak for ordet.

Til sidens top