Handicapåret bør bruges som påskud til at igangsætte nye initiativer, der rækker ud over handicapåret.

Klip 6 - udskrift

Udskrift af Palle Simonsens Velkomst og præsentation af Handicapåret

Klip nr. 1, Palle Simonsen

Godmorgen og velkommen til åbningen af Det Europæiske Handicapår. Det er jo en meget vigtig begivenhed. Hermed affyrer vi startskuddet til en forhåbentlig lang række spændende aktiviteter, som skal bidrage til at skabe bedre vilkår i dette samfund.

De der har set konferencematerialet vil have registreret, at der er nogle få ændringer i forhold til det program, som fremgik af indbydelsen. Den væsentlige ændring er den, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen først kommer her kl. 11.15. Det skyldes at - han er forhåbentlig lige landet - han er på vej hjem fra Indien, men kan i hvert fald være her til kl. 11.15, men ikke til det fastsatte tidspunkt. Og det betyder, at jeg efter velkomsten fortsætter med at fortælle om, hvad der egentligt skal ske i handicapåret.

Handicapåret er jo blevet til på initiativ af EU-kommissionen. Det støttes med midler fra EU, fra Socialministeriet og fra en række private fonde, og det giver os en helt enestående chance for at sætte og fastholde fokus på det handicappolitiske område over en lang sammenhængende periode.

Handicapåret er en anledning for alle - for politikere, for myndigheder, for brugerorganisationer, for virksomheder og det civile samfund i øvrigt - til at fremme forståelsen for handicappede som fuldgyldige og ligeværdige borgere i det danske samfund. Derfor skal dette år også bruges til at påvirke holdninger - til at videreføre og udvikle dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede. Handicappede har brug for respekt som selvstændige og ligeværdige individer - ikke for medlidenhed.

Handicappede kan selv, vel at mærke hvis samfundet skaber muligheden for det. Vi taler meget om at hjælpe samfundets svage grupper eller udsatte grupper. Men man er ikke svag, fordi man har en funktionsnedsættelse. Svag er først noget, man bliver, hvis samfundet, og den måde, som vores servicetilbud er indrettet på, udgør en menneskeskabt begrænsning. En begrænsning som forhindrer mennesker med en funktionsnedsættelse i at realisere de potentialer, som man har som menneske.

Selvfølgelig vil et menneske i en kørestol blive svagt, hvis man overalt mødes med trapper. En døv får begrænsede muligheder, hvis ikke der findes den nødvendige tolkning eller tekstning. Og sådan kunne man fortsætte for de ca. 500.000 handicappede i det danske samfund.

Måske tror vi, at vi kan købe os fri med gode sociale ydelser og lade det være godt med det. Men så enkelt er det ikke. Handicappolitik er i dag langt mere end traditionel socialpolitik. Det er alle sektorer - transportsektoren, den kulturelle sektor for eksempel, og man kunne selvfølgelig nævne mange andre - må hver især bidrage med deres andel til, at der gives handicappede kompensation for handicappet, så man får de samme muligheder som andre. Det er derfor, at sektoransvar er et så centralt og helt afgørende princip i dansk handicappolitik.

Vi har derfor også store forventninger til den handicappolitiske handlingsplan, som økonomi- og erhvervsministeren - i sin egenskab af koordinator på det handicappolitiske område - vil præsentere for os her senere på formiddagen.

For os er hovedoverskriften for handicappolitikken tilgængelighed. Det er tilgængelighed til uddannelse, det er tilgængelighed til arbejde, det er tilgængelighed til transport og til IT, det er tilgængelighed til fritidsaktiviteter og det er selvfølgelig tilgængelighed til bygninger - ja, det er tilgængelighed til et normalt liv.

Og det lader sig naturligvis ikke gennemføre fra den ene dag til den anden. Vi er sådan set ikke urealistiske. EU-kommissæren Anne Diamantopoulu sagde ved åbningen af det europæiske handicapår sidste søndag i Athen, at EU-landene ikke gør nok for at give de 37 millioner mennesker i EU med handicap samme rettigheder som ikke-handicappede borgere. Det europæiske handicapår skal være starten på varige forandringer for vore usynlige borgere, sagde hun.



Klip nr. 2 Palle Simonsen
Det stemmer helt overens med vore forestillinger om langsigtede handlingsplaner for gennemførelse af fuld tilgængelighed på de områder, som jeg har nævnt. Det kan fordele sig over 5 år, 10 år, måske 15 år. Det vigtige er, at man hvert år gør det enkelte års resultater op. Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi er faktisk trætte af, at skiftende regeringer taler om det, men ikke for alvor har taget fat på denne planlægning. Langtidsplanlægning er det, som gør opgaven også økonomisk forsvarlig.

Derfor har politikere på alle niveauer et stort ansvar og en stor forpligtelse. Men dette ansvar gælder i virkeligheden hele den danske befolkning. Det er ikke nok, som det fremgår af flere undersøgelser, at man overordnet har en positiv holdning til at skabe bedre forhold for handicappede. Det er også en indsats, som skal gøres af den enkelte overalt, hvor man færdes. Jeg kan godt sige jer, jeg bliver lidt beklemt, når jeg for eksempel i en rapport fra Socialforskningsinstituttet kan se, at 1/3 af de beskæftigede ikke er positive over for at arbejde sammen med en handicappet. Det er faktisk ret mange. Og det viser, at der er lang vej.



Klip nr. 3, Palle Simonsen
Men det positive er, at mennesker, som arbejder sammen med handicappede, er - jeg vil godt sige - ovenud glade for det.

Det er jo et godt budskab og det er positivt og det er det, som vi kan bruge til at bidrage til at gøre dette år her til et år, hvor der virkelig sker en fremdrift på handicapområdet.

Som det er fremgået af mine bemærkninger her, så løses alle problemer ikke på et enkelt år som kaldes handicapåret, men det er her, at vi for alvor sætter gang i det og får sat dagsordenen for de mange år, der følger efter 2003.

Og så til en præsentation af handicapårets aktiviteter.

Som jeg har nævnt, så er der to hovedformål med Handicapåret. Handicapåret skal dels være påskud for at igangsætte en stribe nye handicappolitiske initiativer, som tilfører handicapområdet ny dynamik, også langt ud over år 2003. Dels skal handicapåret bruges til at påvirke og ændre holdninger ved at videreføre og videreudvikle dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede.

Planlægningen af Handicapåret i Danmark er af socialministeren blevet lagt i hænderne på Nationalkomiteen for Handicapåret, som består dels af det Centrale Handicapråd og dels af repræsentanter fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og LO.

Nationalkomiteen er således gjort ansvarlig for de centrale aktiviteter, som skal udgøre skelettet til Handicapåret. Men det er helt afgørende at understrege, at det netop kun er et skelet. Det kød og blod, som skal give året liv og få Handicapåret til at fremstå som et omfattende og bredt forankret initiativ, skal komme fra de forhåbentlig mange hundrede centralt, regionalt eller lokalt placerede ildsjæle, som tager Handicapåret til sig, gør det til deres og sætter aktiviteter i gang, netop der hvor de står.



Klip nr. 4, Palle Simonsen
For at tilgodese det dobbelte formål med dels af fokusere på den handicappolitiske udvikling, dels at skabe rum for dialog og holdningspåvirkning, så har Nationalkomiteen planlagt aktiviteter, som er rettet mod begge formål.

Det næste arrangement er en nordisk konference, som arrangeres i samarbejde mellem Nationalkomiteen og det nordiske samarbejdsorgan på handicapområdet NSH.

Titlen på denne konference er ”Findes der en nordisk handicappolitik?”, og formålet med konferencen er at belyse og analysere, om der fortsat er mening i at tale om en fælles nordisk handicappolitik, eller om udviklingen i landene er gået i så vidt forskellige retninger, at der i dag er lige så langt mellem de nordiske handicappolitikker, som der er mellem de europæiske i øvrigt.

Konferencen vil formentlig og forhåbentlig få deltagelse fra ikke færre end 5 nordiske socialministre og vil i øvrigt også finde sted i dette lokale. Det er sådan set en god grund til - kan jeg lige indskyde - fordi det er et af de lokaliteter, som er handicapegnet. De er sådan set ikke så nemme at finde i denne hovedstad. Men her er det.

Som opvarmning til Handicapårets mest omfattende event, nemlig buskaravanen - som jeg straks skal vende tilbage til - så kører vi i de sidste 14 dage af maj måned en omfattende TV-reklame-kampagne. Der vil TV-seerne i reklamespots blive gjort begribeligt, at et handicap ikke er noget, der kommer indefra i den handicappede person, men er en konsekvens af det samfund, som vi har indrettet os med.

Handicapårets største og mest omfattende arrangement er som sagt Handicapårets buskaravane, som i tidsrummet fra den 2.-18. juni kører Danmark rundt - i øvrigt eskorteret af en gruppe blinde tandemcyklister, som følger bussen rundt fra amt til amt med stop i de byer, hvor amtsgården ligger.

Karavanebussen er netop et eksempel på, hvordan vi blandt andet udmønter ønsket om at skabe arenaer eller mødepladser for mennesker med og uden handicap.

Når karavanen kommer frem til en af sine destinationer, så vil den om formiddagen besøge en folkeskole, hvor et team bestående af personer, som selv er handicappede, vil afholde et arrangement for skolens 4. og 5. klasser.

Om eftermiddagen vil Karavanebussen så tage ophold på et centralt torv i byen. Og her vil der i tilknytning til bussen blive afholdt en lang række aktiviteter, som har det fælles formål at skabe dialog og forståelse mellem handicappede og ikke handicappede.

Der vil også være en eller anden form for handicapidrætsaktivitet. Der vil være mulighed for at prøve et handicap. Man vil kunne studere en plancheudstilling om tilgængelighed i regionen. Der vil være yderligere en bus med, hvor man vil kunne få syn for sagen om handicappedes beskæftigelsesmuligheder indenfor IT-området. Og sidst men ikke mindst, så vil karavanen mødes med amtsborgmesteren og den regionale DSI-formand, som i fællesskab vil få overdraget en check på 10.000,- kr., som de skal bruge til at iværksætte en eller anden aktivitet i amtet, som kan blive af blivende enten symbolsk eller konkret betydning for mennesker med handicap i regionen. Amtsborgmesteren vil desuden blive bedt om at komme med tre konkrete handicappolitiske visioner, som sendes videre til amtsborgmesteren, der hvor karavanen kommer næste gang. Disse handicappolitiske visioner vil vi så bruge til at tematisere den afslutningskonferencen, som skal holdes i 2004.

De her nævnte aktiviteter er de aktiviteter, som ”ankommer” sammen med karavanebussen. Men der vil parallelt hermed blive arrangeret en række supplerende aktiviteter, som tilrettelægges af lokale eller regionale aktører.

Og tro det eller lad være. Men som led i en central fælles europæisk informationskampagne, så vil der i juli køre en informationslastvogn rundt i tilknytning til Muskelsvindfondens Grønne Koncerter.



Klip nr. 5, Palle Simonsen
Nationalkomiteens næste arrangement bliver en konferenceuge i september i Aalborg.

Som del af et handicapår, så er det jo naturligt, at der bliver konferencer om handicappolitik. Derfor er det også en selvfølgelighed, at der bliver antal konferencer, som fokuserer på de centrale handicappolitiske problemstillinger. Men konferencer kan jo have den tendens, at der ikke er så mange, der lægger mærke til dem ud over dem der deltager. Derfor har vi valgt i stedet for at drysse et antal konferencer ud over året at afholde en samlet handicapuge, hvor vi samlet og på et sted afvikler en stribe konferencer i håb om, at vi dermed kan skabe en begivenhed, som har og giver en større opmærksomhed. Der vil blive afholdt 5 konferencer, som henvender sig til hvert sit publikum med hvert sit tema. De 5 temaer er: For det første De mest omsorgskrævende handicappede, dernæst arbejdsmarkedet, uddannelse, tilgængelighed og endelig 10 år med FN´s Standardregler.

I oktober arrangerer vi en eller flere konferencer i samarbejde med Berlingske Tidende om Handicappede, kunst og kultur. Arrangementerne planlægges indholdsmæssigt af Nationalkomiteen, men afvikles i samarbejde med Det Berlingske Hus.

Og som rosinen i pølseenden, har vi den 3. december 2003 - som jo hvert år er international handicapdag - opfordret samtlige kommuner og amter til at holde åbent hus arrangementer i alle de organisationer, virksomheder og institutioner, som har noget med handicapområdet at gøre. Det kan være værksteder, det kan være specialbørnehaver, specialskoler, ungdomsklubber eller botilbud.

Åbent hus arrangementer er en glimrende måde at skabe et rum for mødet mellem handicappede og ikke-handicappede.

Og på årsdagen for i dag, den 5. februar 2004, så slutter vi ringen med et stort afslutningsarrangement på Københavns Rådhus, og her vil vi med udgangspunkt i året, erfaringerne fra rundturen til amterne og så videre gøre status over, hvor langt vi så er nået. Og dermed også kunne tage stilling til: Og hvordan kommer vi så videre?

De her arrangementer er de aktiviteter, som Nationalkomiteen står som initiativtager til eller medarrangør af. Men de udgør, som jeg også sagde i indledningen, kun skelettet til Handicapåret.

Ind i mellem disse aktiviteter vil der året igennem blive afholdt i forhåbentlig hundredvis af nationale, regionale og lokale arrangementer, som tager afsæt i Handicapåret. Hvis man går ind på Handicapårets hjemmeside, så kan man allerede i dette øjeblik få et godt indtryk af, hvor mange arrangementer der allerede er taget initiativ til.

Nationalkomiteen har kunnet støtte nogle få af disse aktiviteter gennem en projektpulje på 750.000,- kr. til projektstøtte til 32 lokalt forankrede projekter, hvor lokale handicaporganisationer, kommuner, handicapråd med flere hver for sig eller sammen igangsætter lokale markeringer af Handicapåret.



Klip nr. 6, Palle Simonsen
Det er selvfølgelig umuligt her at gå ind på samtlige 32 projekter, men for at vise bredden så har jeg valgt at nævne 4 projekter: Det er for det første

1. Projekt ”Fugleskræmsel - fra monster til ressource”. Her laver en gruppe unge udviklingshæmmede fra Voksenskolen Lysbro 12 skulpturer, der skal turnere rundt i landet.

2. I Odense har kommunen i samarbejde med det lokale Handicapråd taget initiativ til en debataften om videreudviklingen af kommunens handicappolitik under den meget tankevækkende overskrift, den er meget tankevækkende, "Fra politik til virkelighed". Det har været vigtigt ved udvælgelsen af projekterne, at netop projekter, som fokuserer på kommunale handicappolitikker, vil have meget høj prioritet.

3. Egmont Højskolen står ikke overraskende for et af de mere spektakulære projekter "Projekt Handisejl 2003". Det er et projekt, hvor handicappede sejlere vil følge den landsdækkende buskaravane til søs. De vil demonstrere handicappedes lige ret til udfoldelse og vise forskellige bådtyper, som er tilgængelige for handicappede.

4. Og endelig vil jeg så nævne et projekt, som handler om at få kortlagt tilgængeligheden i en kommune. Projektet ”Løgumkloster Kommune – nem at gå til for alle” er overskriften. Det er et projekt, som går ud på at udarbejde en handicapguide, som fortæller, hvordan tilgængelighedssituationen er lige her og nu. Og så håber jeg selvfølgelig at det vil give anledning til, at man går videre og gør noget ved de steder, hvor tilgængeligheden er dårlig, og de er ikke så svære at finde, så det også kan blive en inspiration for andre og ikke bare bliver en registrering af elendigheden.

Det var som nævnt nogle eksempler og lad mig så afslutningsvis sige, at jeg håber, vi får et godt handicapår. Jeg synes man kan sige, at der er sat en god ramme, men succesen afhænger helt af, at I og alle andre tager Handicapåret til jer og bruger det som påskud.

Jeg har allerede nævnt Handicapårets hjemmeside, og hvis man ikke skulle have set det før, så får man oven i købet på denne hjemmeside, som man kan gå ind og følge. Og jeg skal måske også for en ordens skylds sige, at det også er en god ide, hvis man står for et arrangement, som endnu ikke er kommet på hjemmesiden, at man så melder sig med dette arrangement. For det skal gerne være sådan, at alle kan se alt hvad der sker.

Hermed håber jeg, at man kan sige, at vi har igangsat det, og at vi kan mødes i 2004 på samme dag og kan konstatere, at det nyttede. Det er sådan set det, der efter min opfattelse også skal være en af overskrifterne: Det nyttede.

Ja, det var mine bemærkninger.

Til sidens top