Det Europæiske Handicapår 2003 er slut
Denne side vedligeholdes ikke længere men ligger som et arkiv for interesserede. På siden kan du se og læse om de mange aktiviteter, der fandt sted i løbet af handicapåret. Blandt andet giver
kalenderen et godt overblik over samtlige aktiviteter.
Handicapåret var en god anledning for alle - politikere, myndigheder, brugerorganisationer, virksomheder og det civile samfund i øvrigt - til at sætte yderligere fokus på handicappede menneskers vilkår. Det var og er der stadig behov for. Handicapåret blev ikke mindst brugt til at styrke dialogen og forståelsen mellem handicappede og ikke-handicappede.
Afslutningen af handicapåret blev markeret ved en
afslutningskonference den 5. februar 2004 i festsalen på Københavns Rådhus.
På konferencen blev året fejret, men der blev også set fremad og fokuseret på de mange handicappolitiske ønsker, som ikke blev opfyldt i 2003, og som de kommende år kommer til at handle om.
Se billeder fra konferencen og læs nogle af oplægsholdernes taler
Handicapåret er en europæisk begivenhed, som EU-kommissionen har taget initiativ til. Handicapårets danske nationalkomite tilrettelægger og koordinerer handicapåret i Danmark. Komiteen består af repræsentanter fra Det Centrale Handicapråd, LO og DA. Nationalkomiteen har konstitueret sig med et præsidium, der repræsenterer disse organisationer: